Feyenoord bekræfter Boulahrouz
Illustration
Superliga

Feyenoord bekræfter Boulahrouz

Khalid Boulahrouz er færdig i Brøndby. Han skifter til Feyenoord.

Som skrevet tidligere i dag har Khalid Boulahrouz lignet en færdig mand i Brøndby, da Feyenoord skulle være tæt på forsvarsspilleren.

Den handel er nu blevet officiel. Feyenoord bekræfter på klubbens hjemmeside, at man har skrevet en etårig kontrakt med Boulahrouz med mulighed for yderligere et års forlængelse.

- Med Khalid får vi en meget erfaren og fremragende forsvarer. Han er meget fit, og derudover kan han anvendes i flere positioner i forsvaret. Med hans erfaring og færdigheder kan han også være af stor værdi for udviklingen af de yngre spillere i klubben. Vi ser Khalid som en meget velkommen forstærkning for dette hold, og vi er overbeviste om, at Feyenoord kommer til at nyde godt af ham, siger klubbens tekniske direktør, Martin van Geel, til klubbens hjemmeside.

Dermed nåede Boulahrouz kun en enkelt sæson i Brøndby, inden turen gik videre hjem til Holland og Feyenoord.

Han har tidligere spillet for RKC Waalwijk i hjemlandet.