Medie: Boulahrouz tæt på Feyenoord
Illustration
Superliga

Medie: Boulahrouz tæt på Feyenoord

Khalid Boulahrouz synes tabt for Brøndby. Ifølge et hollandske medie er han tæt på et skifte til hollandske Feyenoord.

Der har længe været tvivl om, hvorvidt Khalid Boulahrouz ville fortsætte i Brøndby, efter hans kontrakt udløb med klubben d. 30. juni denne sommer. Sportsdirektør Per Rud sagde så sent som i sidste uge til tipsbladet.dk, at intet var definitivt omkring den hollandske midterforsvareres Brøndby-fremtid.

Men nu lader det til, at Boulahrouz har fået sin fremtid på plads.

Således beretter det hollandske medie RTV, at Boulahrouz blot mangler et lægetjek, inden han bliver præsenteret som ny Feyenoord-spiller i denne uge. Holder det stik, er der altså ingen Brøndby-retur for hollænderen i denne omgang.

32-årige Boulahrouz nåede at spille 13 kampe for Brøndby i den ene sæson, han var i klubben.