Så er det slut: Hvidovre rykker ud af Superligaen

Hvidovre IF bliver første nedrykker fra Superligaen. Efter 2-2 i Randers kan man ikke længere klare frisag.



Hvidovres sidste håb om overlevelse i Superligaen er endegyldigt forduftet. Oprykkerne spillede 2-2 i Randers søndag, og da Vejle samtidig slog Viborg 2-1, kan Hvidovre ikke længere nå over nedrykningsstregen.

Per Frandsens bundhold ligger sidst med 19 point, mens Vejle på den lune side af nedrykning er oppe på 30 point. Med kun tre spillerunder tilbage kan de 11 point altså ikke hentes.

Dermed blev det i denne omgang kun til en enkelt sæson på første klasse i dansk fodbold for Hvidovre.

Randers er stadig i spil til den førsteplads i nedrykningsspillet, som giver en chance for europæisk fodbold i næste sæson.

Hvidovre spillede fint med i kampens start og var nærgående. Men holdet er skrøbeligt defensivt.

Det udstillede kronjyderne efter otte minutter, da Mike Themsen stod ganske fri ved straffesparkspletten. Han kunne tæmme en tværpasning ind i feltet og sparke den ind til 1-0.

Gæsterne svarede dog flot igen. Allerede tre minutter senere spillede man sig frem til en god chance, som Andreas Smed omsatte til udligning.

Randers var bestemt til at tale med for de undertippede gæster.

Alligevel blev det hjemmeholdet, som kunne gå til pause med en føring. I og omkring felterne var Randers farligst, og efter en lille halv time gjorde John Björkengren det til 2-1.

En tidlig dukkert efter pausen var tæt på for Hvidovre. Stephen Odey ramte overliggeren efter få minutter, men spændingen blev bevaret.

Det var de lyseblå, som sad på kampen i den første halvdel af anden halvleg. Man forsømte dog at stikke kniven ind, de gange man havde chancen for det.

Det gav Hvidovre et håb, som Lirim Qamili pustede endnu mere liv i efter 69 minutter.

Den offensive profil tog chancen fra 20 meters afstand og kanonerede bolden helt op i det lange hjørne. Et drømmemål af Qamili.

Som tiden gik, blev gæsterne tvunget til at satse mere i jagten på de tre point, som var påkrævet. Det gav en intens afslutning.

Randers vadede på det nærmeste i store kontrachancer, men brændte og brændte. Og da hjemmeholdet endelig scorede i overtiden, annullerede VAR det for et frispark i opspillet.

Dramaet endte uden yderligere mål, og dermed er Hvidovre efter sommerferien tilbage i 1. division.

/ritzau/






Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Brøndby i dialog med Christopher Olivier

Her er Jonas Winds nye klub

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

Brøndby med transferscoop?

Forfærdelig tysk aften: ‘Det er en skandale’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Afsløring: ‘NK’ på plads i FCM – Pimpong solgt

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Kryptisk transfermelding

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Elfenbenskysten – Norge

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

FC København-farvel rykker nærmere

Superliga-klub tæt på FCK’er

TransferLIVE: Lewandowski skifter klub

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afviste Premier League-klubber

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul