Fisker: En kæmpe forløsning
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Superliga

Fisker: En kæmpe forløsning

Kasper Fisker var begejstret for storsejren over OB, som han kalder for en kæmpe forløsning.

Smilene er store i Randers FC-lejren ovenpå en 4-0-sejr over OB, der sikrer randrusianerne endnu en sæson i Superligaen.

Det var også, hvad målscorer Kasper Fisker først og fremmest hæftede sig ved efter kampen.

- Det er pissefedt. Vi redder en sæson i Superligaen. Det var det, drejede sig om efter vi røg ned i det her forbandede nedrykningsspil. Så det er pissedejligt og en kæmpe forløsning at vi vinder 4-0, siger Kasper Fisker til Eurosport 2.

Med to kampe tilbage af nedrykningsspillet fører Randers FC gruppe 1 med syv point ned til AC Horsens på tredjepladsen.