Ingen AGF-aftale: Masango bliver i Randers FC
Foto: Randers FC
Superliga

Ingen AGF-aftale: Masango bliver i Randers FC

AGF-rygter har ikke noget på sig. Mandla Masango bliver i Randers FC, siger Ole Nielsen til tipsbladet.dk.

Transfervinduet nærmer sig lukketid, og der kan dermed snart bindes en sløje om Mandla Masango og Randers FC. Hvad skal der ske med den sydafrikansle offensivspiller, der hele sommeren har været en klods om benet på Randers med sin attitude?

Der har floreret rygter om AGF hele aftenen, men disse bliver nu skudt ned af Ole Nielsen, der er sportschef i Randers FC.

- Det har i hvert fald ikke noget på sig. Mandla bliver i Randers, siger Ole Nielsen til tipsbladet.dk.

En klub fra Sydafrika har vist interesse for Mandla Masango mod slutningen af transfervinduet, men de blev affejet af Randers, der i første omgang skal bruge kræfterne på at få sydafrikaneren tilbage på træningsbanen.