Klar bedring hos langtidsskadet FCK-profil
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Klar bedring hos langtidsskadet FCK-profil

Bashkim Kadrii er godt i gang med genoptræningen efter sin korsbåndsskade, hvor han endda er foran planen på nuværende tidspunkt. Klubben sigter dog fortsat mod et comeback i næste sæson.

Bashkim Kadrii fik en fornem start på tilværelsen som FC København-spiller efter skiftet fra OB i sommer. Tre mål bidrog den offensive profil med i kampene mod Dnipro, Brøndby IF og OB, før en korsbåndsskade satte en stopper for Kadriis optur i FCK.

Tilbage i januar blev Kadrii opereret for anden gang, hvilket var helt efter planen, og lige nu arbejder den 23-årige spiller hårdt på at blive klar igen, og han er desuden foran planen i øjeblikket, så det går helt bestemt fremad med Bashkim Kadrii, men FCK regner ikke med at kunne råde over Kadrii i denne sæson, hvor der resterer to pokalsemifinaler og 12 runder i Superligaen.

Klubben sigter mod, at Kadrii gør comeback i næste sæson, men det er endnu uvist, hvornår på sæsonen, at angriberen er i stand til at spille.

Kadrii har tidligere været igennem en lignende genoptræning, da han under sin tid i OB også blev ramt af en korsbåndsskade. Han blev skadet under i reserveholdskamp for FC København mod FC Nordsjælland i oktober.

Den offensive spiller, der både gør sig på kanten og i angrebet, har i alt scoret 20 mål i 106 Superliga-kampe for OB og FC København.