Medie: Belgisk topklub løber med Marvin Pourié
Illustration
Superliga

Medie: Belgisk topklub løber med Marvin Pourié

Silkeborg sælger tyske Marvin Pouré til den belgiske topklub Zulte Waregem.

Superligaen må vinke farvel til endnu en af sine farligste spillere. Således kan sporten.dk fortælle, at Silkeborg Marvin Pourié er på vej til belgiske Zulte Waregem. 

Ifølge avisen forhandler de to klubber i øjeblikket, og man skulle således være yderst tæt på en aaftale.

- Der er en masse kontakt imellem os, Silkeborg og spillerens lejr. Nu håber vi på, at handlen går hjem, fortæller Zulte Waregems træner, Francky Dury, til sporten.dk.

Zulte Waregem spillede sig frem til en andenplads i den belgiske liga i den forgangne sæson, hvilket betyder at klubben skal ud Champions League-kvalifikation til efteråret, hvilket betyder, at man nu spiller med de økonomiske muskler og henter Silkeborg-angriberen, der i sidste sæson endte på del tredjeplads på topscorerlisten i Superligaen.

- Pourié kan blive en rigtig vigtig spiller for mit hold, så jeg håber at se ham hernede. Han er en rigtig god mulighed for os, og han er bestemt en angriber, jeg kan lide, fortæller Francky Dury til sporten.dk, som også hævder, at angriberen har stået på FC Københavns indkøbsliste.