Nunez tæt på skifte: Har aldrig følt mig værdsat
Superliga

Nunez tæt på skifte: Har aldrig følt mig værdsat

Som vi tidligere idag kunne melde, så nærmer Jose Ariel Nunez sig en udlejning fra Brøndby til Olimpia, og i farten har paraguayaneren udtalt sig meget negativt om Brøndby.

Efter to dårlige sæsoner i Brøndby var det kun et spørgsmål om tid, før Jose Nunez ville blive udlejet eller solgt fra Brøndby. 

I den netop overståede sæson fik angriberen kun 15 kampe med tre mål til følge, en dårlig statistik for en angriber. 

Dermed ligner det nu, hvis man spørger medier i Paraguay, at Nunez mandag skriver under på en kontrakt med Olimpia, og i kølvandet på dette har Nunez udtalt sig noget negativt om Brøndby-ledelsen, dette til en radiokanal i Paraguay. 

- Jeg har aldrig rigtig følt mig værdsat i Brøndby, og der har været nogle problemer med klubbens ledelse, udtaler Nunez altså meget kontroversielt til Futgol 970.