Officielt: Michelsen henter Jeppe Andersen til Hammarby
Foto: Hammarby BK
Superliga

Officielt: Michelsen henter Jeppe Andersen til Hammarby

Jeppe Andersen forlader Esbjerg fB og skifter til Jakob Michelsens Hammarby. Han har underskrevet en tre-årig aftale.

Flere medier har berettet om det de seneste par dage, og nu er det officielt. Jeppe Andersen forlader Esbjerg fB og skifter til Hammarby, der som bekendt har danske Jakob Michelsen som cheftræner.

Flere klubber i Superligaen har vist interesse for den 24-årige midtbanespiller, men i sidste ende kunne han altså ikke stå for fristelsen for at spille foran de mange tilskuere i Stockholm-klubben. Det får han mulighed for nu. Jeppe Andersen har underskrevet en tre-årig aftale med Hammarby, hvor han blandt andre får Bjørn Paulsen som holdkammerat.

- Jeg er glad for skiftet til Hammarby. Jeg vidste ikke meget om klubben, men jeg snakkede med blandt andre Bjørn Paulsen, og han havde kun godt at sige. Jeg ved også, det er en klub med mange fans, og det glæder jeg mig til at opleve, siger Jeppe Andersen. 

Jeppe Andersen skifter på en fri transfer fra Esbjerg fB, som han nåede at repræsentere 72 gange i Superligaen.