18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle Boldklub - Randers FC

Formstærke Randers kan tage et afgørende skridt væk fra nedrykningsstregen med en sejr mod Vejle. Snupper Fuseini og co. trejde sejr i rap?

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14:00
Spillested: Vejle Stadion
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: Canal 9

Holdnyt:
Vejle Boldklub:
Efter en flot 1-0 sejr ude mod OB i nedrykningsspillets første runde, havde Vejle senest en glimrende mulighed for at spille sig over nedrykningsstregen for første gang i sæsonen.

Den mulighed glippede de hjemme mod et ellers svingende Viborg-mandskab, men som kampen udviklede sig er der nok fin tilfredshed med, at det trods alt blev til et enkelt point. Ikke fordi, at Vejle ikke havde fortjent at få noget med, men fordi de skulle helt hen til det 89.minut inden Kirkegaard fandt den udlignende 1-1 scoring.

Prelec’ mandskab leverede langt henad vejen en flot indsats, som de i øvrigt har gjort det i de fleste af forårets kampe. Det er dog en anelse bekymrende set med Vejle-briller, at de mange tætte kampe for sjældent ender med at kaste tre point af sig.

Da kun Randers stak afsted med en sejr i seneste spillerunde, er der dog stadig snor i Lyngby, OB og Viborg, som har henholdsvis ét, to og fire point ned til stregen.

Miiko Albornoz er tilbage fra karantæne, til gengæld er der tvivl om Dimitris Emmanouilidis, som har siddet ude i de to seneste kampe. Vejle har endnu ikke udgivet en kamptrup.

Randers FC:
Kronjyderne er kommet buldrende ud til nedrykningsspillet med en 6-2 sejr over Lyngby og 3-1 mod Hvidovre senest.

Anført af voldsomt giftige Fuseini, som har scoret fem gange i de seneste to kampe, og vel burde burde have scoret to-tre-fire mål flere, er der virkelig kommet snert over Randers-offensiven, som med fart og flair kreerer et væld af chancer.

De to sejre har givet Bertelsen og co. luft i forhold til Vejle under nedrykningsstregen, og selvom det selvfølgelig er for tidligt at konkludere noget som helst, når der stadig er 24 point tilbage at spille om og forspringet ‘blot’ er på seks point, kommer man ikke udenom, at det ser godt ud for Randers i skrivende stund. Især taget det spillemæssige i betragtning.

Med en sejr på Vejle Stadion søndag eftermiddag kan ‘’Hestene’’ tage et helt afgørende skridt væk fra bundstriden, og stile efter syvendepladsen i stedet for at kigge sig over skulderen.

Edgar Babayan er ude med en længerevarende skade, mens Simen Nordli, Noah Shamoun og Mikkel M. Pedersen alle er ude. Til gengæld er der godt nyt for kronjyderne, der har Frederik Lauenborg tilbage fra en længerevarende skade. 

Karantæner:
Vejle Boldklub: Ingen
Randers FC: Ingen

Bud på startopstillinger:
Vejle Boldklub (3-4-3):
Trott - Velkov, Albentosa, Provstgaard - Gundelund, Ofori, Francois, Colina - N'Gbakoto, Jacobsen, Juwara

Randers FC (4-3-3): Carlgren - Kallesøe, Dammers, Høegh, Olsen - Coulibaly, Enggård, Bjørkengren, Agyiri - Fuseini, Bany

Dom:
Nedrykningsspillets bedste defensiv mod nedrykningsspillets bedste offensiv. Kan Albentosa og co. holde styr på brandvarme Fuseini? Måske.

Randers har været rigtig gode i de seneste kampe, men ude mod defensivt indstillede Vejle, som ynder at stå dybt, bliver der formentlig ikke meget plads i bagrummet til gæsternes hurtige offensivspillere.

Vejle spiller lutter tætte kampe i denne sæson, og selvom en sejr vil gøre mere end godt i begge lejre, er det værd at bemærke, at en pointdeler i det store hele nok vil stille begge mandskaber tilfredse.

1-1 på Vejle Stadion. 

Spilforslag:
Uafgjort til odds 3.25 ved bet365. Husk, at odds kan ændre sig løbende.