Randers-nedturen forværredes, mens Viborg forsatte stærkt forår
Superliga

Randers-nedturen forværredes, mens Viborg forsatte stærkt forår

Osama Akharraz scorede et drømmemål, inden Viborg siden øgede og lukkede kampen. Randers fortsatte sit forsømte forår.

Randers ledte efter opmærksomhed og generel positiv omtale for noget, der handler om fodbold og spillet på banen, efter foråret har talt bare et pokalnederlag og et point for tre runder, hvor Jonas Borring og Christian Kellers trekantsdrama har talt endnu flere overskrifter.

For Viborg var det fjerde kamp i et indtil videre overbevisende forår, hvor man inden kampen stod noteret for to uafgjorte resultater og en sejr, og det lykkedes de sortklædte gæster med at fortsætte.

Kasper Fisker havde kampens første farlige afslutning foran hjemmepublikummet, da han efter 10 minutter drejede den lige forbi det lange hjørne fra kanten af feltet, men det blev Viborg, der bragte sig foran efter en indledning, der gik lidt frem og tilbage. Osama Akharraz fik efter et kvarter bolden for fødderne efter et hjørnespark. Den livlige kantspiller manglede ikke selvtillid og sparkede mod mål fra lang afstand. Det kunne han smile af. Bolden fortsatte i en lige linje op i målhjørnet. Fantastisk scoring. 1-0 til gæsterne.

Randers kom dog tilbage. Kasper Fisker drev bolden frem efter en halv time, før den være kantspiler sendte bolden mod bagerste stolpe, hvor Mandla Masongo var stødt med i feltet. Offensivspilleren headede den i græsset, Peter Friis snublede, og så stod den 1-1, hvad der var lige ved at holde til pausen.

Og kun lige ved. For Serges Deble ville det anderledes, da den afrikanske angriber nok en gang var pågående foran mål og satte alt ind efter at nå en bold ved baglinjen, hvor Mads Agesen hægtede ham. Jeppe Curth kvitterede for tilliden og scorede roligt på det efterfølgende straffespark. 2-1.

Randers pressede på efter pausen, hvor man var det mest dominerende hold, og Moussa Maazou bl.a. var tæt på, men helt åbne og store blev chancerne aldrig.

I stedet var det Serges Deble, der satte Sebastian Andersen op efter en omstilling, hvor kantspilleren kom alene igennem og scorede til 3-1, og så udeblev scoringen og pointene altså for det omdiskuterede hjemmehold, hvor foråret har udviklet sig til en forsømt størrelse. Viborg? Jo, det går fornemt.