Randers-talent på vej væk?
Illustration
Superliga

Randers-talent på vej væk?

Jacob Dehn Andersen overvejer fremtiden i Randers FC.

Randers FC's talentfulde defensivspiller Anders Dehn Andersen har ikke fået meget spilletid i denne sæson. Den 19-årige Randers-knægt er ikke fast mand i truppen, og da han har kontraktudløb til sommer er han begyndt at overveje sine muligheder. 

Det fastslår han over for Randers Amtsavis. 

- Jeg er et sted i min karriere, hvor jeg skal ud og have noget spilletid for at fortsætte min udvikling. Den situation jeg står i lige nu, holder ikke meget længere, siger Jacob Dehn Andersen til Randers Amtsavis. 

Det kan blive et tema at blive lejet ud allerede i forårssæsonen.

- Når der snart kun er et halvt år tilbage af min kontrakt og jeg har gået rundt i toethalvt år uden sindssygt meget spilletid, er det klart, at man begynder at kigge sig om efter mulighederne, men det kan også sagtens være, at jeg fortsætter i Randers. Her kunne løsningen for eksempel være at blive lejet ud, og på den måde komme stærkere tilbage, siger han. 

Anders Dehn Andersen var kun 16 år, da han valgte at satse fuldt ud på fodbolden og underskrev en tre-årig kontrakt med Randers FC.