Silkeborg har ny keeper på kassen mod AGF
Foto: Anita Graversen/Polfoto
Superliga

Silkeborg har ny keeper på kassen mod AGF

Thomas Nørgaard er tilbage i truppen efter en skade. Til gengæld sidder både Jens Rinke og Kristian Fæste ude med skader.

Peter Sørensen og Silkeborg IF kommer til at have en ny keeper på kassen mod AGF, når de to klubber mødes lørdag.

Thomas Nørgaard har siddet ude i flere kampe med en skadet finger, men nu vender han altså tilbage, og det ser umiddelbart ud til, at han kommer til at stå.

Kristian Fæste sidder nemlig stadig ude, og Jens Rinke, der har stået de seneste kampe, er ikke i truppen. Han sidder formentlig ude med en skade, for Silkeborg IF meddeler, at alle mand, der er klar, er udtaget til den 20 mands store trup.

Jens Rinke vrikkede i sidste uge om på en fod, men han stod i weekenden mod SønderjyskE. Ifølge mja.dk måtte Rinke udgå af fredagens træning, og han er altså ikke i truppen til kampen lørdag.

Mod SønderjyskE var 18-årige Oscar Hedvall reserve, og han er igen udtaget til truppen.

Hele truppen ser således ud:

Thomas Nørgaard
Niels Bisp Rasmussen
Simon Jakobsen
Mikkel Cramer
Jens Martin Gammelby
Nicolaj Agger
Martin Thomsen
Andreas Albers
Emil Scheel
Nicklas Helenius
Mikkel Vendelbo
Dennis Flinta
Gustav Dahl
Emil Lyng
Ibrahim Moro
Frank Hansen
Mads Emil Madsen
Davit Skhirtladze
Robert Skov
Oscar Hedvall