Skoubo har karrieren til overvejelse
Illustration
Superliga

Skoubo har karrieren til overvejelse

Morten Skoubo tænker ikke ret meget længere frem end til kontraktudløbet med OB til sommer. 

OB-angriberen Morten Skoubo har kontraktudløb til sommer, og den tidligere landsholdsspiller har ingen afklaring på, om der bliver mere fodbold på den anden side.

- Det ved jeg ganske enkelt ikke. Jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt ret meget over det. Jeg er 33 år og tager det, som det kommer. Jeg vil gerne understrege, at jeg er virkelig glad for at være, hvor jeg er. Jeg spiller en masse fodbold, og hvis OB også er glade for mig, så er det da en mulighed at fortsætte, men det ligger et godt stykke ud i fremtiden, siger Morten Skoubo til bt.dk.

Med kontraktudløbet til sommer, kan Morten Skoubo i princippet forhandle kontrakt med alle klubber fra 1. januar, med mindre OB først kommer på banen med et nyt tilbud. 

Men Morten Skoubo forventer ikke at høre fra OB om en ny kontrakt i vinterpausen og vil i den kommende finde ud af, om han har lyst til mere fodbold. 

Angriberen er i denne sæson noteret for 13 Superligakampe med tre mål til følge.