Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken roser FCK: Men gør nu noget ved Parken!

Der er meget, som ser godt ud i FC København, men det er klart for Ståle Solbakken, hvad der skal til, hvis de skal rykke sig yderligere.

Ståle Solbakken blev tilbage i oktober 2020 fyret fra jobbet som manager for FC København, men han har fulgt godt med i, hvordan det går klubben, som han var en del af som både spiller, cheftræner og manager i en lang årrække.

Når han ser på, hvordan klubben bliver styret med Jacob Lauesen som direktør og et ejerskab med blandt andet Lars Seier i spidsen, så er der et klart billede af, hvordan det går. Det fortæller han om i et interview med Mediano.

- Jeg har det indtryk, at det ser ud til, at Jacob Lauesen har rigtig godt fat i ejerne, og at kommandolinjerne er rigtig gode. Selvfølgelig er jeg ikke glad for Lars Seier, men Lars Seier er jo glad for fodbold, og så længe han er det, og det går godt, som det gør nu på de økonomiske linjer, så vil det jo forstærke sig på sponsormarkedet og på tilskuerpladserne, siger han og påpeger, at der er steder, som skal blive bedre.

- Og så må de gøre noget med stadionet og bygge et ordentligt træningsanlæg etc, for at vise at man tager næste skridt, lyder det fra Ståle Solbakken.

Derudover handler det næste skridt for klubben også om at hente dyrere spillere med højere lønninger, forklarer nordmanden.

Der er dog ingen tvivl om, hvordan tilstanden ser ud for hans tidligere klub, som han ser det, og at man med Jacob Lauesen som direktør er på vej et godt sted.

- Men jeg synes, at FCK med Lauesen virker som en meget god leder, og at Jacob får lov til at træne, og at 'PC' laver spiller-transferaktioner. Så FCK er et godt sted nu. Ingen tvivl om det, fortæller Solbakken.

Solbakkens tid i hovedstadsklubben kastede otte mesterskaber og fire pokaltriumfer af sig.