Spalvis-show reddede sejren til AaB efter dommer-koks
Foto: Polfoto/Rene Schutze
Superliga

Spalvis-show reddede sejren til AaB efter dommer-koks

AaB startede skidt, men mod slut vendte de tingene til egen fordel og fik alle point, da Randers FC kom på besøg.

Randers FC var uden de to centrale midtbanespillere Christian Keller og Nicolai Poulsen, da man rejste til Aalborg for at møde AaB på Nordjyske Arena. Derfor var favoritværdigheden på AaB's side, på trods af, at Randers FC vandt det omvendte opgør med 2-0. 

Kampen startede da også med vild dramatik, da Randers FC fik tildelt hjørnespark. Det skulle Erik Marxen sparke, og det gjorde han så godt, at bolden sejlede ind i Nicolai Larsens mål. AaB-keeperen blev holdt væk fra bolden, men dommer Michael Tykgaards pause forblev stille. 

Der var ikke meget offensivt, der fungerede for AaB i første halvleg, hvor der stod Randers for det meste. Ved pausen var stillingen fortsat 1-0 til udeholdet. 

I anden halvleg kom der bedre igang i AaB, hvor specielt de to backs kom godt med frem og sendte farlige indlæg ind. 

Efter 64 minutter headede Lukas Spalvis en lang bold videre, og den bold opsnappede Thomas Enevoldsen, der sikkert kunne sende bolden ind bag Karl-Johan Johnsson i Randers-målet. 

Til trods for det gode spil var det Randers, der kunne bringe sig foran, da Ishak opsnappede en løs bold i feltet og kunne sparke den ind i målet efter Kenneth Emil-Petersen rettede bolden af med ryggen. 

Kort efter blev der dog dømt frispark til AaB på kanten af feltet, da Mads Agesen begik frispark på Kasper Risgård. Det skulle Lukas Spalvis tage sig af, og han placerede flot bolden uden for Johnssons rækkevidde, og så var der udlignet. 

Men den litauenske angriber var ikke færdig. I seks minutters overtid modtog Lukas Spalvis en løs bold i overtiden, og han sparkede bolden iskoldt ind i målet til ekstase på Nordjyske Arena. 3-2 blev den endelige stilling.