Superliga

Superliga: Så stærk er din klub

Tipsbladet ser nærmere på hver af de 12 Superliga-klubbers økonomiske muligheder for at agere på transfermarkedet.

Hvad er et spillerbudget?
Et spillerbudget består af lønnen til førsteholdstruppen, signon-fees og de afskrivninger, man i den sæson har på nye og tidligere spillerkøb.

Et tænkt eksempel: Hvis Mikkel Beckmann kostede FC Nordsjælland en transfersum på en million kroner til Randers FC og en månedsløn på 120.000, så tager Mikkel Beckmann 1,77 millioner kroner af FC Nordsjællands spillerbudget. Det gør han, fordi hans årsløn er 1,44 millioner kroner, og fordi FC Nordsjælland skal afskrive Beckmanns transfersum over de tre sæsoner, han har indgået kontrakt for, det vil sige 333.333,33 kroner i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014.

Ud fra spillerbudgetterne er det nemt at se, at der er store forskelle i de lønninger, spillere kan få i FCK, OB og Brøndby, og det man kan få i SønderjyskE, Lyngby og HB Køge, hvor en hel sæsons spillerbudget knapt kan dække udgifterne til to-tre profiler på topholdene.

Spillerbudgetterne dykker langsomt i Superligaen
Superligaens samlede spillerbudget 2011/2012: 383-428 millioner kroner
Superligaens samlede spillerbudget 2010/2011: 436-491 millioner kroner
Superligaens samlede spillerbudget 2009/2010: 446-502 millioner kroner
Superligaens samlede spillerbudget 2008/2009: 432-485 millioner kroner