Transferplanen: Flere nye spillere på vej til AGF
Superliga

Transferplanen: Flere nye spillere på vej til AGF

Hvor skal der købes og hvem skal sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod transfervinduets lukning de 12 Superliga-klubbers transferplaner. Her AGF.

AGF har et mål om i første omgang at overleve i sæsonen og er kommet godt fra start med ni point for seks runder. Mange spillere er væk og mange nye er kommet til, men AGF er ikke færdige med at handle.
 
 
Tilgang:
Daniel A. Pedersen (Silkeborg IF) 
Elmar Bjarnason (Randers FC).
Josip Elez (Lazio)
Ahmed Yasin (Örebro)
Adrían López (Montreal Impact)
Dino Mikanovic (Hajduk Split)
 
Afgang
Marcus Solberg (Silkeborg IF)
Kasper Povlsen (Hobro)
Arthur Sorin (kontraktudløb)
David Devdariani (kontraktudløb)
Darnel Situ (kontraktudløb)
David Cortés (lejeaftale slut)
Oliver I. Pedersen (kontraktudløb)
Andreas Laudrup (stopper)
Helgi Danielsson (stopper)
Johan Lædre Bjørdal (Rosenborg)
Nicolai Johannessen (ophævet kontrakt)
Kontraktudløb til vinter:
Davit Skhirtladze, midtbane/angreb
Morten Nordstrand, angriber 
 
De kan blive solgt:
AGFs liste af spillere, der er sendt videre eller er stoppet i klubben, er blevet ret lang, og den kan blive endnu længere. Jens Jønsson har tidligere på sommeren været rygtet væk fra AGF, men talentets sæsonstart har bestemt ikke været fejlfri og indtil videre har han været at finde i forsvaret, selv om han opfatter sig selv som midtbanespiller.
Jønsson ligner ikke en mand, som klubberne står i kø for at købe inden mandag.

Den lille tidligere Roskilde-angriber Jeppe Kjær har fortsat ikke den store udsigt til spilletid, og det er ikke utænkeligt, at han inden mandag enten er blevet lejet ud eller har fundet sig en ny klub.

 
Her skal de købe: 
Der er fortsat flere spillertilgange i vente for AGF, der indtil videre har hentet Daniel A. Pedersen, Elmar Bjarnason og Adrían López som transferfrie, mens forsvarsspilleren Josip Elez er kommet til på en et-årig lejekontrakt. AGF har også sikret sig den irakiske Allsvenskan-profil Ahmed Yasin og den seneste tilgang i backen Dino Mikanovic, som AGF har hentet i Hajduk Split.

Forsvaret er dermed forstærket, men endnu en tilgang kan nok ikke udelukkes.Specielt mangler AGF fortsat et alternativ på venstre back, hvor Daniel Christensen det seneste år har været stort set uden konkurrence.

Selv om Mate Vatsadze har nettet tre gange og Morten Nordstrand har scoret et flot saksespark, kan det ikke udelukkes, at AGF - hvis muligheden byder sig - vil forstærke angrebet, der godt kan trænge til en mere arbejdsom type end den ofte noget stillestående Vatsadze. 

 

Der er ikke voldsomme beløb at gøre med i transferbudgettet, så udfordringen for sportschef Jens Andersson er at finde de rette profiler mellem transferfrie spillere og mulige lejesvende. Og alligevel har AGF angiveligt lag et bud på OB's Emil Larsen, der har et år tilbage af kontrakten på Fyn men som gerne vil videre. OB har dog afvist at sælge offensivprofilen.
 
Det må forventes, at AGF inden deadline får hentet mindst to nye spillere.
 
Nøglepersoner:
Sportschef Jens Andersson,
Cheftræner Morten Wieghorst,
Direktør Jacob Nielsen.