Vålerenga vil beholde FCK-spillere
Illustration
Superliga

Vålerenga vil beholde FCK-spillere

Vålerengas danske assistenttræner, Michael Schjønberg, afslører at de gerne vil beholde FCK's Christian Grindheim og Mustafa Abdellaoue i klubben. 

Christian Grindheim og Mustafa Abdellaoues lejekontrakter udløber i slutningen af juni måed. Og begge spillere har gjort det så godt i den norske klub, at klubbens danske assistenttræner, Michael Schjønbjerg, håber på, at de kan købe spillerne fri fra FC København. 

- Jamen hele udgangspunktet for vi hentede dem til at starte med, det var fordi, vi mente det var nogle spillere, vi godt kunne bruge. Og det har også holdt stik, siger Michael Schjønberg til tipsbladet.dk. 

- Så må vi bagefter kigge på, hvad FC København vil have for dem. Men fra vores side, der er vi positive og vi vil gerne beholde dem. 

Michael Schjønberg og Vålerenga har ikke startet nogen forhandlinger med FC København endnu, og danskeren kan ikke garantere, at de to klubber kan blive enige om en handel. 

- Den slags tager tid.  For vi er jo sikre på, at FC København vil have penge for spillerne. Men det skal samtidig være noget, som kan svare sig økonomisk for os, siger Michael Schjønberg til tipsbladet.dk.