Zanka er fortid i FC København senest til sommer
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Zanka er fortid i FC København senest til sommer

Ståle Solbakken udtalte på pressemødet efter kampen mod APOEL, at det ligger i kortene, at Zanka og Augustinsson er fortid i klubben om godt og vel et år.

Mathias Zanka Jørgensen var en af banens bedste spillere i går aftes for FC København. Forsvarsspilleren var rutineret i sit spil og læste spillet glimrende. Men det CL-gruppespil, der venter forsvarsspilleren og FC København, kan blive den 26-årige spillers sidste i klubben. Ikke nok med, at Zanka har kontraktudløb til næste sommer, siger Ståle Solbakken, at forsvarsspilleren er væk til den tid.

FCK-manager Ståle Solbakken har det med at tænke langsigtet. Den københavnske træner siger, at Mathias Zanka Jørgensen og Ludwig Augustinsson efter planen sælges næste sommer. Det har nordmanden udtalt under pressekonferencen efter APOEL-opgøret i aftes, skriver flere medier og journalister. Et salg af Augustinsson er ikke helt fremmed, da nordmanden allerede udtalte det til Tipsbladet.dk for en uge siden. 

Her er, hvad FCK-manageren har udtalt ifølge forskellige danske medier:

Fra Ekstra Bladet

- Ståle Solbakken har det med at langtidsplanlægge i FCK. Det gjorde han også med meldingen på pressemødet efter Champions League-pladsen var sikret, da han afslørede, at det ligger i kortene, at Mathias Zanka Jørgensen skal sælges næste sommer. Det salg kommer til at ske samtidig med Ludwig Augustinsson, der også er planlagt til at blive skudt af sted i sommeren 2017.

Fra BT

- Det ligner i øvrigt Mathias Zanka Jørgensens sidste Champions League-eventyr med FC København. På pressemødet efter triumfen i Nicosia afslørede Ståle Solbakken, at midterforsvareren skal sælges næste sommer.

Jyllands Posten-journalist Søren Lissner skrev det samme på sin Twitter-profil: 

Zanka har ifølge Transfermarkt.de spillet 229 kampe for FC København. Det er blevet til 14 mål og 3 assists og et pointsnit på 2,09.