Vardy i drømmeland: Har flyttet sit bryllup for EM
Foto: Nigel French/Polfoto
Generelle

Vardy i drømmeland: Har flyttet sit bryllup for EM

James Vardy er på få år gået fra at spille non league-fodbold til muligvis at spille EM for England til sommer.

Sidst England spillede ved et EM, så James Vardy kampen på fjernsyn fra et hotel i Grækenland, hvor han var på ferie. Det fortæller han i et interview med The Daily Mail.

Det var den sommer Vardy skiftede fra non league-klubben Fleetwood Town til Leicester City i The Championship.

Godt tre år senere er Vardy netop kårede til månedens spiller i Premier League i oktober og er i spil til Englands EM-trup til sommer.

Det hele er kommet så pludseligt, at angriberen så sig nødsaget til at flytte sin bryllupsdag, hvis nu landstræner Roy Hodgson skulle ende med at udtage ham.

- Jeg skulle giftes lige i staten af EM. Konen var over mig for at flytte det. Jeg tænkte, det var fint. Så flyttede vi det, bare for at være på den sikre side, efter jeg havde fået min første udtagelse til landsholdet, siger James Vardy til Daily Mail.

Vardy afslører, at den nye bryllupsdato bliver 25. maj.