VM

Thomas Sørensen er klar til VM

Thomas Sørensen er næsten kommet sig over sin skade, og melder sig nu helt klar til VM.

Thomas Sørensen fik en
albueskade efter et sammenstød med Salomon Kalou fra Chelsea, og der har
været så meget tvivl om hans VM-chacne, at Morten Olsen har udtaget en ekstra
keeper, men nu skulle det være sikkert, at Sørensen bliver klar.

- Inden for to uger kan jeg træne fuldt med igen. Så det skulle give mig
god tid til at være klar til den første VM-kamp, siger Thomas Sørensen til TV2 Sporten.

- Det har været en grå sky at have hængende over sig. Selvom det har set
positivt ud, så er man jo altid lidt i tvivl. Man frygter jo det værste engang
imellem, siger den danske førstekeeper.