Rafael van der Vaart misser VM
Foto: Polfoto
VM

Rafael van der Vaart misser VM

Rafael van der Vaart kommer ikke med til VM-slutrunden på grund af en skade i den ene læg.

Den mest rutinerede hollandske landsholdsspiller kommer ikke med til VM. Oranje får nemlig ikke gavn af Rafael van der Vaarts erfaring fra 109 landskampe ved slutrunden, da han har pådraget sig en forstrækning i den ene læg. Det skriver det hollandske fodboldforbund på deres hjemmeside.

Derfor har landstræner Louis van Gaal valgt at se bort fra kreatøren, der heller ikke har haft sin bedste sæson med Hamburger SV, der var snublende tæt på at rykke ud af Bundesligaen.

Dermed er den hollandske VM-trup nede på 25 mand, hvorfor Louis van Gaal blot skal skære to navne fra inden den 2. juni, hvor de endelig trupper senest skal være FIFA i hænde.

Holland er i VM-pulje med Spanien, Chile og Australien.