Rusland jagter tidligere Chelsea-manager som ny landstræner
Foto: Andrew Medichini/Polfoto
VM

Rusland jagter tidligere Chelsea-manager som ny landstræner

Rusland er interesseret i at hente Guus Hiddink, som skal stå i spidsen for russerne ved VM i Rusland om to år.

Rusland var ikke ligefrem verdens mest spændende landshold at følge ved EM i Frankrig. Kønsløs fodbold og mange underlige defensive fejl. Læg dertil også et mandskab, der har en høj gennemsnitsalder. Jo, det er nok på tide, at der bliver lavet en russisk revolution på fodboldfronten. 

Og ifølge Voetbal International vil russerne hente en gammel kending. Der er nemlig tale om Guus Hiddink, der går under kælenavnet Guus Geluk, som allerede tidligere har været træner for det russiske landshold. Det var han fra juli 2006 til juni 2010. Her førte hollænderen Rusland til EM-semifinalen i 2008, hvor russerne imidlertid tabte 4-0 til Spanien, der senere vandt EM-slutrunden. 

Hiddink har udtalt, at han ikke vil tænke på fodbold den næste måneds tid, men at han bestemt ikke vil på pension. 

Guus Hiddink fylder 70 år til november.