Dagens Spilforslag: Liverpool spiller mod handicap i Slovenien
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Liverpool spiller mod handicap i Slovenien

Maribor er klar til at give Jürgen Klopp & Co. kamp til stregen på Ljudski vrt Stadium.

Tirsdag kl. 20.45
Maribor - Liverpool
(2-0) 1
2,40 @ NordicBet

Liverpool er naturligt nok store favoritter mod Maribor, men vurderingen herfra er også, at bookmakerne har drejet en tand for hårdt på favorithjulet, da englænderne ikke ligefrem rejser til Slovenien i topform.

Weekendens 0-0-resultat mod Manchester United blev det tredje X på stribe for Liverpool, som kan fremvise en statistik på 1-5-2 for kampene i september og oktober. Maribor har endnu ikke tabt i den hjemlige liga efter 12 kampe, så 0-3-nederlaget til Sevilla i Champions League er slovenernes eneste i samme periode.

Maribor har deltaget i Champions League siden 2000, og i den periode har holdet faktisk tabt fem kampe på eget græs. Og noget tyder på, slovenerne er blevet stærkere med tiden, for 0-1-nederlaget til Schalke 04 i 2014 er det eneste nederlag, Maribor har lidt på Ljudski Vrt i de sidste 11 hjemmekampe.

Liverpool har på den anden side kun vundet 2 af holdets 9 seneste udekampe i Champions League. Og holdet har kun vundet én af de sidste 17 CL-udekampe i perioden 2008-2017 med mere end ét mål. Det var 3-1-sejren ude over PSV i december 2008.

Og da Maribor ikke har tabt en kamp med mere end et mål siden 0-3-nederlaget til Zürich i august 2009, virker det ganske velbetalt at spille på det slovenske hjemmehold her med en handicap-føring på to mål.