I øvrigt spiller jeg også...Tottenham på tavlen
Illustration: Polfoto
Spil

I øvrigt spiller jeg også...Tottenham på tavlen

Der er seks kampe på programmet, når Gambleren stiller sigtekornet ind på Europa League-turneringen

Torsdag 19.00
Fiorentina - Tottenham, Tottenham over 0,5 mål, 61 units
Odds 1,40 Sportingbet

Jeg overvejede at satse på Spurs, men havde alligevel ikke modet til sidst, men vælger trods alt en satsning på, at de kommer på tavlen undervejs. Både mod Basel og Lech Poznan lukkede Fiorentina mål ind på hjemmebane i gruppespillet, faktisk scorede begge klubber to gange i Firenze, og Tottenham har scoret i SAMTLIGE udekampe siden sæsonens allerførste udekamp. I deres seneste fem og syv af deres seneste otte udekampe har de scoret mindst to gange. De skoldede ikke Europa League i efterårets gruppespil, og er langt, langt bedre end da de tabte 2-0 i Fiorentina i februar sidste år.

Torsdag 19.00
St. Etienne - Basel (asian handicap +0,25) 2, 18 units
Odds 1,95 bet365

St. Etienne er i fin form i ligaen, men det har de været før uden at imponerede synderligt i Europa League. De har tre sejre i ordinær spilletid deres seneste 12 hjemmekampe i denne turnering, og det er trods alt ikke skræmmende. Basel vandt alle tre udekampe i gruppespillet, blandt andet hos Fiorentina. Ovennævnte giver odds 1,95 ved udesejr og det halve odds ved remis.

Torsdag 21.05
Augsburg - Liverpool (asian handicap -0,25) 2, 47 units
Odds 1,80 bet365

Augsburg gik i hele efterårets gruppespil ind til kampene med den klare holdning, at Europa League var ren bonus; overlevelse i ligaen havde absolut prioritet. En fremragende afslutning på efteråret gjorde, at de både formåede at gå videre i denne turnering samt lægge afstand til bunden. Nu har de imidlertid fået en skidt start på året med nul sejre i de første fire ligakampe, hvorfor stregen igen er rykket tæt på, og det gør weekendens udekamp mod bundholdet Hannover ekstremt vigtig. Kommer de så til at risikere stærkeste opstilling mod Liverpool torsdag aften?

Liverpool kan omvendt sagtens fokusere på matchen her, og med kampfri i weekenden er der ingen som helst grund til ikke at stille så stærkt, man kan. Derfor regner jeg med, at de slipper fra Tyskland med et godt resultat. Ovennævnte giver odds 1,80 ved udesejr og det halve indskud retur ved uafgjort.

Torsdag 21.05
Sparta Prag - FK Krasnodar  (asian handicap +,25) 2, 42 units
Odds 2,02 bet365

Væddemålet her hedder til gengæld odds 2,02 ved udesejr og odds 1,51 ved remis. Krasnodar er muligvis handicappet af, at deres turneringen endnu ikke er startet, men den tjekkiske liga er trods alt kun én kamp gammel efter vinterpausen, så ikke den helt store fordel til Sparta, som jeg forestiller mig slap lettere igennem gruppespillet, end de gør i denne kamp. 

De har slet ikke tabt i årets turnering, hvilket inkluderer to gange uafgjort mod Schalke, men deres hjemmesejr kom i hus mod APOEL, Asteras og Thun. Ikke decideret skræmmende modstand, og nummer fem i den russiske liga, som lukkede efteråret med kun én nederlag i 16 kampe, bør være en vanskeligere modstander.

Torsdag 21.05
FC Sion - Braga under 2 mål, 18 units
Odds 1,97 bet365

Sion sidste fem kampe i denne turnering sluttede 1-1, 1-0, 1-1, 0-2 og 0-0. Bragas fem seneste udekampe i denne turnering sluttede 1-0, 1-0, 1-0, 0-1 og 0-0. Kom ikke og sig, at det ligefrem oser af målfest.

Torsdag 21.05
Sporting Lissabon - Leverkusen begge scorer, 19 units
Odds 1,83 Unibet

Alle Leverkusens gruppekampe i Champions League i efteråret så scoringer af begge parter. Sportings seneste seks kampe i Champions League så også scoringer af begge parter, mens fem af deres seneste seks EL-kampe havde scoringer af begge hold.