Skør optræden: Har du tabt småkagerne, Pione!

– Mit bedste bud er, at vi desværre aldrig kommer til at se Pione Sisto som topspiller igen, mener Tipsbladets chefredaktør, Allan Olsen



VIL DU SPILDE 35 minutter og 22 sekunder af dit liv, så lyt til Pione Sistos podcast!

Inside By Sisto er nemlig 2122 sekunder af dit liv, du aldrig vil få igen. En podcast fyldt med så mange floskler, uforståeligt nonsens og ukonkret snik-snak, at man snildt kunne fylde Herning Messecenter med al den varme luft.

Nu har Pione Sisto og hans sidekick Frederik Kjærulf kun leveret første del af dette udstyrsstykke af ligegyldigheder, så vi venter jo i spænding på, om der rent faktisk kommer noget indhold i del to. Nu annoncerede Pione Sisto jo også en dokumentar for to år siden, som vi ikke har set skyggen af, så deeet…

NÅ, TILBAGE STÅR en byge af spørgsmål. Selvfølgelig meget konkrete som: Hvorfor har du solbriller på indenfor?, hvorfor taler du om dig selv i tredje person?, hvorfor er der sætninger som ‘Det er ikke første gang, Pione oplever det her?”, hvorfor siger studieværten ‘vi’, når han taler til Sisto? 

Men mest af alt bare HVORFOR, Pione?

Hvad er det for et budskab, der skal sendes til den undrende omverden – og formentlig også ledelsen i FCM? Ja, umiddelbart er det vel, at verden ikke forstår Pione Sisto, at Pione Sisto har svarene, men den slags udsagn skal jo bakkes op af konkrete eksempler, og de kommer aldrig. 

NU HAR SISTO heller ikke gjort sig nogen specielt stor tjeneste ved at lave programmet med sin homie, for nok synes de sikkert, at det er vildt fedt at kunne meddele sig uden de store skurke fra pressen – der heller ikke forstår Pione Sisto – men ganske banal spørgeteknik havde hjulpet programmet gevaldigt.

Pione Sisto kom aldrig med den bredside mod FCM, der måske var lagt i kakkelovnen til, men han ved jo godt, hvor lønchecken trods alt kommer fra.

Kommunikationsmæssigt kan FCM jo bare læne sig tilbage og se Pione Sisto grave sin egen grav dybere og dybere med dette trafikuheld af en podcast.

DER ER EN STOR del af undertegnede, der egentlig synes, det er synd for Pione Sisto. Han virker sgu’ ganske enkelt, som om han har tabt småkagerne og er ude, hvor han ikke kan bunde.

At vi har at gøre med en egentlig sød fyr, der er blevet elendigt rådgivet og heller ikke selv har formået at forvalte både op- og nedture.

Selvfølgelig burde det være udenfor enhver diskussion, at han var blandt de 23 bedste spillere i FCM. Talentet er ubestrideligt, der sidder nogle ualmindeligt gode fødder på den lille dribler, og på topniveau er han klasser over stort set alle andre Superligaspillere.

Men det skal jo bevises. Til træning, til kamp, i attituden, viljen.

DET HAR PIONE Sisto bare ikke formået, og min bedste vurdering lige her og nu er, at vi desværre aldrig kommer til at se Pione Sisto som topspiller igen.

Selverkendelsen er for lille, egoet for stort og ønsket om at indordne sig er åbenbart forsvundet i selvoptagethed.

Jeg håber virkelig, at jeg tager fejl, for jeg ville elske at se Sisto krølle sin direkte modstander med lynhyrtige driblinger.

SELVFØLGELIG LIGGER Sistos fremtid ikke i FCM, men hvem tør binde an med en mand, der ganske vist har et ubestrideligt talent, men hvor risikoen for endnu en nedsmeltning lurer konstant?

Pione Sisto har mest af alt brug for hjælp, og den erkendelse hjælper en attitude-podcast uden modspil som Inside By Sisto ikke på.

Læs også: Så stor er Yann Bissecks frikøbsklausul i AGF






Derfor blev ny AGF-profil udskiftet




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Manchester United afviser Barça og Bayern

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet



LIVE

TransferLIVE: Barca i dialog med kæmpestjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Dansk angriber sat til salg

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Færdig i dansk klub efter 2 dage

OB vil have tidligere Superliga-profil

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet