Ja, det er sgu’ da den Neestrup, vi vil se!

Jacob Neestrup tog en frisk chance, roterede voldsomt på holdet, men det gav pote og endte med en kæmpe triumf, mener Tipsbladets chefredaktør Allan Olsen.



TYSKLAND GÅR TIL VALG om tre dage, men den lille Bundesliga-klub Heidenheim er stemt ud… Af Conference League i hvert fald. Skarpretteren var FCK!

En kæmpe præstation af FCK, der lige fik pudset det europæiske DNA i højglans og tager endnu en runde i den mindste af de europæiske turneringer.

Godt for FCK, men bestemt også for den danske ranglisteplacering, hvor københavnerklubben altså endnu engang bidrager. Bravo!

OG HVILKET DRAMA. Serveret med højt skum på fadøllen – med en placering helt ude på stolesædet! Vanvidskamp.

ET FCK-hold, der den første time fuldstændig styrede løjerne. Havde fart i boldomgangen, kæmpe løbevillighed, aggressivitet i nærkampene og en pågåenhed, der klædte københavnerne. Det var FCK i europæisk topklasse!

Ja, ja – da Scianza, der var en evig trussel for FCK, curlede kuglen forbi muren og ind bag Ramaj i FCK-kassen i det 73. minut, lignede det unægteligt begyndelsen på enden for FCK, der var under gigantisk pres.

Men københavnerne fik reddet stormen af, og på en foræring i den forlængede spilletid kunne Huesca afgøre hele showet.

DET ER MULIGT, at det ikke er den største Bundesliga-skalp i historien, men stadig en kæmpe præstation – og første gang, at FCK tæver et tysk hold ud af en europæisk turnering. Så blæser vi på størrelsen af klubben…

Imponerende. Ikke mindst efter den første kamp i Parken, hvor FCK ikke ligefrem fik sikret sig det bedste udgangspunkt efter et nederlag i de hjemlige rammer.

DER ER DA også al mulig grund til at rose Jacob Neestrup for måden at sammensætte sit mandskab på – og angribe kampen på. Det var både med ro, men også med mod og tro på tingene.

Det vildeste er måske nok, at Jacob Neestrup nærmest ryddede bordet fra Randers-kampen og stillede med en nærmest splinterny startopstilling. Bænket var blandt andre Pantelis Hatzidiakos, Robert og Thomas Delaney, mens eksempelvis Garananga fik en sjælden chance.

Modigt, men godt set af Jacob Neestrup – og ja, det er sgu’ den udgave af FCK-træneren, vi vil se. Ikke ham, der pedantisk diskuterer, hvornår en kamp skal fløjtes af!

NÅ, FANTASTISK GODT set. I hvert fald nu, hvor det gik godt, så ligner det jo en genistreg.

Det betyder i hvert fald, at Jacob Neestrup allerede har fået brugt store dele af truppen, hvor stort set alle har været en del af succesoplevelsen i Conference League.

Det er en kæmpe sidegevinst at kunne tage med fra Tyskland i tilgift til en kommende 1/8-finale, hvor enten Chelsea eller Vitoria SC Guimaraes venter.

OM IKKE ANDET, så er triumfen og spilminutterne til så mange forskellige spillere også et trumfkort at have med inden den vitale kamp mod FCM på søndag.

For selvom europæisk succes er vigtig for FCK, så er sæsonens altoverskyggende mål stadigvæk mesterskabet.

Og så kan man ikke blive ved med at tabe til FC Midtjylland….





Afsløring: Viborg afviser bud fra Championship




LIVE

Superliga-LIVE: OB bekræfter skræknyt

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

FCK har ringet til Zuma: ‘Ham skal I købe’

Griner af FC Barcelonas bud

Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’

Engelsk klub afviser AGF



LIVE

TransferLIVE: Profil har hørt om interesse

Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC

Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale

Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Melder Harder færdig i Leipzig

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen

Sambabold i saunaen – FCK-indkøb var suveræn

De vil købe Ousmane Sow i Brøndby

Brøndby tæt på Bundesliga-back – her er prisen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Dansker til lægetjek hos storklub

“Hvor er den 9’er, AGF? – der mangler en angriber”

Afsløring: FCN har slået nordisk salgsrekord

‘Unikt’: Nicolaj Thomsen jubler over nye tiltag

Farzam: Dette arbejder Brøndby på lige nu

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Farzam: FCK har gamblet med transfervinduet

Patrick Pentz med klar besked om Brøndby-fremtid 

FC København skal møde kæmpe ikon

Følger Superliga-stjerne tæt

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar