Måber over landsholdet: Hvordan gør han?

MORTEN OLSEN, RICHARD Møller Nielsen, Sepp Piontek. Tre trænerlegender i dansk landsholdshistorie, men føj endelig et navn mere på, nemlig Kasper Hjulmands.

Så kan DBU hugge deres eget Mount Rushmore af de mest indflydelsesrige landstrænere gennem historien.

På rekordtid er Kasper Hjulmand nemlig stormet ind som en gigant af en landstræner.

EM I 2021 VAR svendeprøven, hvor resultatet var en sensationel semifinaleplads, der lige så vel kunne være forvandlet til en finale-ditto, men som også var meget mere end det.

Måden Kasper Hjulmand håndterede hele sagen om Eriksen-kollapset var verdensklasse, hvad man ikke kan sige om DBU-toppen, der lod Hjulmand stå stort set alene.

Det klarede han til topkarakter, og med turneringens gunstige udfald, fik han iklædt Danmark en brynje af usårlighed og uovervindelighed. En vindermentalitet og indstilling, der stadig stråler som nyudsprungne studenter - og som både Frankrig og Østrig fik skåret sig gevaldigt på.

MAN MÅBER LIDT over den behændighed Hjulmand skruer holdet sammen på. Tag bare de absurd vigtige indskiftninger i begge de to seneste landskampe, der afgør hele showet til Danmarks fordel.

Først er det Andreas Cornelius, der ganske vist har haft en fantastisk sæson i Tyrkiet, men stadig kæmpe lidt med tingene på landsholdet. Danmark bagud, ind med ham - og bang! To vaskeægte angriber-kasser, hvor det sidste var fra en anden galakse…

Senest var det Jens Stryger Larsen, der ikke havde spillet førsteholdsfodbold i 200 dage, der med et dommedagshug afgjorde løjerne til Danmarks fordel i Østrig.

Heldigt? Ja, for faen, men også med et fantastisk flair for, hvad og hvornår man ændrer på sit hold. At han udstråler total tillid til alle de spillere, der er udtaget.

Danmark bliver kaldt brutalt af østrigsk medie. Læs den historie her.

NU STÅR DANMARK så lige pludselig som favoritter til at vinde deres gruppe i den bedste af Nations League-lagene - og det er ikke for sjov, at Danmark skal regnes med blandt de helt store ved VM i Qatar.

For meget? Næh, spørg samtlige landstrænere blandt de store nationer om, hvem de helst ikke vil møde i gruppen af hold, der ligge uden for gigantkategorien - og de vil sikkert alle sige Danmark. Danmark er et bæst af et landshold.

Semifinalepladsen til EM, sejr og uafgjort mod England på Wembley, sejr over verdensmestrene Frankrig på Stade de France, en 11. plads på verdensranglisten er blot nogle af højdepunkterne for dette landshold, så jo - det går sgu' egentlig ret godt. 

SELV NÅR Danmark spiller uden eksempelvis Simon Kjær og Andreas Christensen, er alternativerne mange - og Hjulmand tør både eksperimentere med spillere og den taktiske opstilling.

Jo, han er beriget af et dygtigt dansk talentarbejde, der nu slår igennem, men Hjulmand har også selv gjort bredden på landsholdet bedre og større. Ved at tro på de udtagne, giver dem chancerne - og holde dem inde i varmen.

Det giver så Kasper Hjulmand et helt uoverskueligt stort puslespil, når VM-truppen skal udtages, men den tid den helt store glæde.

KASPER HJULMANDS STØRSTE bedrift er sådan set, at han har gjort landsholdet populært igen. Også udenfor slutrunde-perioder, hvor Parken nu igen kan sælges ud. Det kræver selvfølgelig de rigtige sportslige resultater, der bliver leveret i rigt mål, men også en væremåde, der rammer danskerne.

Det kan Hjulmand, og spørgsmålet er selvfølgelig, om ikke vi bare skal nyde ham som landstræner, mens vi kan. Endnu et stærkt resultat ved en slutrunde kan nemt betyde, at det kan blive svært for ham - og dermed DBU  at holde bejlerne fra døren.

Ja, Hjulmand har kontrakt til og med EM i 2024, men selvfølgelig vil det være helt naturligt, at han igen forfølger en karriere som klubtræner.

Vi andre kan så bare håbe, at Hjulmand kigger på eksempelvis tyske Joachim Löw, der stod i spidsen for Die Nationalelf i 15 år…