LIGE EN INDRØMMELSE herfra: Da vi på Tipsbladet skulle lave vores forudsigelse for Superliga-sæsonen, havde jeg satset hele butikken og peget på Pione Sisto som Efterårets profil.
Til grin kan man jo altid blive, tænkte jeg, men da han blev kylet helt ud af FCM-truppen, så trak jeg alligevel i håndbremsen og ændrede mit bud i sidste øjeblik til noget mere driftsikre Anders Dreyer.
Så øv, det kan jeg jo godt fortryde nu.Ikke mindst, da Pione Sisto var eneste lyspunkt i en total udradering af FCM mod Benfica, der fik rundbarberet midtjyderne, så de må være vågnet op godt rundtosset.
EN KAMP, der lige så godt kunne være endt med både to, tre og fire yderligere Benfica-kasser på grund af lemfældigt forsvarsspil fra FCM, hvor hele bagkæden var voldsomt udfordret.
Pione Sisto derimod virkede inspireret, modig, slagkraftig og faktisk fyldt med så meget selvtillid, at straffesparket mod portugiserne til sidst i kampen selvfølgelig skulle være en fræk Panenka.
Egentlig ubegribeligt, hvor den selvtillid skulle være kommet fra efter en sidste sæson, hvor han var fornærmende ringe i det omfang, at han rent faktisk spillede.
BO HENRIKSEN formåede i hvert fald ikke at gøre Sistos ubestridelige talent til en eksplosiv Superliga-profil, og som skrevet før på denne plads, så er denne sæson Sistos sidste chance i FCM-trøjen.
Hvis ikke det lykkes nu, så skal der ikke være flere chancer.
Med scoringen mod OB i fredag og altså den mod Benfica, så kan det da også være, at vi endelig kan opleve den Pione Sisto, der for snart mange år siden satte Superligaen i flammer med fantastiske driblinger, målnæse og et drive af den anden verden.
SELVFØLGELIG SKAL det også være nu, hvis karrieren skal genstartes og endnu et udlandshold opsøges. Nedturen har været for lang og tog måske sit afsæt i en VM-slutrunde i Rusland i 2018, hvor forventningerne var tårnhøje, Åge Hareides tålmodighed lang, men hvor udbyttet var lige så hullet som Inger Støjbjergs partiprogram…
Pione Sisto er - heldigvis - ikke som fodboldspillere er flest, men rådgivningen af ham har virket noget mangelfuld, men måske er det langt om længe banket ind i hovedet på ham og hans nærmeste, at det er ved at være sidste chance, hvis ikke et oplagt talent skal gå til spilde.
Samtidig er den lille dribler med de ubundne snørebånd også en type, hvor spillet er lagt så højt op, at fiasko altid er en trofast følgesvend for Sisto. Det virker som et ret fasttømret faktum - og den slags skal selvfølgelig have lidt større tilgivelse end andre, men linen er ved at løbe ud for Sisto.
JEG HÅBER både for ham og Superligaen, at jeg alligevel skulle have haft is i maven og beholdt ham som et bud på Efterårets Profil i Tipsbladet…
