Wauw: Nøj, hvor har vi savnet det landshold!

Genial gameplan fra Brian Riemer, der ramte kampen mod Portugal lige i røven, mener Tipsbladets chefredaktør Allan Olsen.



DA FORÅRET RAMTE Danmark, sprang landsholdet ud som et pissefedt et af slagsen.

Det kan godt være, at kulden krøb ind over Parken, men Brian Riemers mandskab var glohedt!

Hold nu kæft, hvor var det en fed omgang i en udsolgt nationalarena – og listen over det, man kunne glæde sig over, var lige så lang som menukortet fra det lokale pizzeria.

SEJREN SELVFØLGELIG. Men ikke bare 1-0-resultatet, men måden den kom i land på – og også det, at den var 120 procent fortjent. Ja, faktisk burde den have været et par mål større.

Det havde krævet, at Christian Eriksen havde været skarpere. Ikke mindst på det brændte straffespark, men derudover havde den danske 10’er fire-fem afslutninger mere, der både kunne og burde have givet et større udbytte.

NÅ, SÅDAN er det jo, når man ikke har så mange kampminutter i benene, men så kan man jo glæde sig over, at Christian Eriksen trods alt fik bragt sig i situationer, hvor han kun var en bedre afslutning fra at score.

Det ændrer ikke ved, at spillet kørte lige så glat som Brian Riemers skinnende isse.

En disciplineret defensiv udgjorde en perfekt base, men det var fra midten og frem, at Danmark for alvor eksploderede.

Kampen mod Portugal bød på flere offensive oplevelser end VM i Qatar og EM i Tyskland. Tilsammen …

Christian Eriksen burde have scoret. Foto: Alamy

OG JA, lad os da bare tage kampens helt store åbenbaring med det samme. Gustav Isaksen var hér, dér og alle vegne.

Han tørrede sin direkte modstander Nuno Mendes efter noder – og det var ellers ham, der over to kampe pillede pynten fuldstændig af Mohamed Salah, da PSG slog Liverpool ud af Champions League.

Det lod Gustav Isaksen sig heldigvis ikke mærke med. Hvor var det fedt at følge den tidligere FCM-spillers drev med bolden – og hvis han sparkede lige så godt, som han driblede, jamen, ville han jo være verdensklasse.

MINDRE KUNNE GØRE DET i Parken, men mon ikke Isaksen, der ellers har haft en lidt svær vej til landsholdet, for alvor er stemplet ind som førstevalget på højrekanten.

Jesper Lindstrøm i den modsatte side gjorde også en ualmindelig god figur – og sammen med debutanten Mika Biereth i front, så var det en potent trio.

MIKA BIERETH HAVDE mulighederne – og som type er der ikke så mange dikkedarer. Ikke noget med at søge ud i siderne eller alt muligt andet pjat. Nej, find positionerne i boksen. Fedt.

Det var det nu også, da Rasmus Højlund fik hele Parken til at eksplodere i et jubelinferno, da han kom ind fra bænken og afgjorde kampen med sin scoring mod Diogo Costa.

TO MÅL I TO kampe i træk er ikke hverdagskost for Højlund – og med målet, så fik han i hvert fald vist Brian Riemer, at han ikke skal have det nemt med at vælge sin frontløber!

Gameplanen var i det hele taget genial fra Brian Riemers side, og landstræneren havde inden kampen lovet et skarpt, aggressivt og offensivt udtryk.

Det skal jeg love for, at vi fik. Tak, tak, tak – hvor har vi savnet det landshold! Hold nu fast.

MED SEJREN HAR Danmark et fedt udgangspunkt for kampen i Portugal, hvor hjemmeholdet er pisket til at komme frem.

Brian Riemer havde i øvrigt inden kampen noteret sig, at Portugal spillede en kende arrogant.

Ja, det skal jeg love for. Der var ikke meget knofedt, når de ikke havde bolden – og det med at løbe mange meter for hinanden lå også på bunden af et glas portvin.

Fedt for Danmark – og lad da bare portugiserne blive endnu mere frustrerede på søndag i Lissabon.

DANMARK? Ja, vi har sgu da fået et landshold igen.





Afsløring: B.93 køber Simon Wæver 




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

FC København skal møde kæmpe ikon

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Følger Superliga-stjerne tæt

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

OB vil have tidligere Superliga-profil

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han