C/N: FCKs sædvanlige udsalg

Manufakturhandler og FCK-sportschef Carsten Vagn har allerede startet det sædvanlige sommerudsalg. . Daniel Jensen startede ellers som lyn og torden, og lignede et rigtigt scoop, men er siden hen gledet ud på bænken. Daniel Jensen har en naturlig base i København, og Brøndby ville faktisk være et godt hold for ham ved siden af tissemyren Lebogang Phiri. Daniel Jensen kan bidrage med en helt anden ro og overblik end det nuværende valg Mikkel Thygesen, som er allerbedst, når han spurter ud for at tage indkast.

I Norge, nærmere betegnet Vålerenga i Oslo, har man fundet ud af, . Grindheim der har en elegance, der kan få Hans Henrik Andreasen til at ligne Rudolf Nureyev, vil formentlig ikke blive savnet, FCK ser formentlig frem til at få ham af lønningslisten. Såfremt at de ikke skal betale en anpart det første år. Til gengæld har nordmændene ikke råd til Mos Abdellaoue. Abdellaoue har scoret hele et mål i 10 kampe for Oslo-klubben, og ligner en færdig mand i dansk fodbold. Måske kan han spille den modsatte back til Pape Pate Diouf på reserveholdet.

En anden spiller der vender tilbage til klubben er Yussouf Toutouh. Toutouh har som bekendt haft et godt forår ligesom resten af Esbjerg-holdet. Men han ligner ikke en, der har højt nok (bund)niveau til FCK. Men det gør Rurik Gislason til gengæld heller ikke.

Det er sikkert og vist, at Sölvi Ottesen forlader FC København og Superligaen. Samtidig skal der også tages en beslutning omkring Martin Vingaard, der er gået helt i stå. Vingaard har kun et år tilbage af sin kontrakt, og selvom han ikke er meget værd, så er et skifte måske bedst både for ham og FCK. Ellers går der ren Johan Abselonsen i den. Det samme gælder egentlig Cesar Santin, der trods trænerskiftet, stadigvæk er FCKs sikreste udskiftning. Santin synes at have faldet et niveau i løbet af vinteren, og har været et sted i mellem decideret dårlig og skræmmende ordinær i foråret.

Carsten Vagns sædvanlige, omhyggelige rod.
Så det er det sædvanlige med Carsten Vagn og FC København. Uanset hvor højt de stiler rent sportsligt i forbindelse med Champions League, for eksempel tredje- eller fjerdepladsen, så har man brug for minimum tre spillere. En til hver kæde. Det er så under den forudsætning, at hverken Christian Bolanos eller L.A. Claudemir ikke bliver solgt. Derudover så har Carsten Vagn et hængeparti på målmandsposten, hvor førstekeeper og skovhugger Johan Wiland har kontraktudløb om et halvt år. Wiland, der lige er blevet far, har ikke travlt nu og her. Det samme gælder reserven Kim Christensen, som Esbjerg har kastet deres kærlighed på. Det man lige skal huske med Kim Christensen er, at det var familiære årsager, der fik ham til København, så han har formentlig heller ikke travlt. Men det har Carsten Vagn. Det kan naturligvis være fristende med Lukas Hredecky,

Carsten Vagn og FC København har, trods mesterskabet, ikke flyttet sig en døjt. For at illustrere at problemerne er omtrent de samme, spiller vi her en genudsendelse, en sæsonoptakt fra januar 2012: 

“I disse mørke tider, hvor hver en englænder der kan tage to på foden og tale grimt om en farvet er stærkt upopulær, så må man tilbage i fortiden for at finde et lyspunkt at varme sig ved. Big Ron Atkinson, måske bedre kendt som Sir Alex Fergusons forgænger i Manchester United, hentede som manager i 1978 en højre back ved navn Brendon Batson. Her blev han sat sammen med den lækre – nu afdøde – Laurie Cunningham og en anden tipslørdagklassiker, den franskfødte Cyrille Regis. Den trio var debut til tre sorte spillere på samme hold i Premier League. De fik navnet The Three Degrees ligesom soulbandet. Et glimrende Brommingham-hold, som også talte Captain Marvel og Derek Statham.

Big Ron Atkinson er berømt og berygtet for mange ting. Vi kan blandt andet nævne at have opfundet sprutfænomenet Paul McGrath, at han kaldte Marcel Desailly en doven neger i TV, at blive fyret efter 3 måneder af legendariske Jesus Gill, og så at slå Manchester United i League Cup-finalen med 2. divisionsholdet, Onsdagsuglerne, Sheffield Wednesday. På det League Cup-vindende hold var en lille svensk hårdtarbejdende højre back ved navn Roland Nilsson, som leverede en fantastisk indsats imod en af tidens hotteste spillere, Lee Sharpe.

Roland Nilsson og Ron Atkinsons bånd går altså langt tilbage, for Big Ron har nemlig en vane med at have bestemte yndlingsspillere, som han gerne tager med fra klub til klub. Og Roland Nilsson er ikke alene. Den eksklusive klub tæller førnævnte bums McGrath og den langlemmede Carlton Palmer, Gordon Strachan, David Hirst og Bryan Robson. Altså en fin lille klub af spillere, der sjovt nok aldrig helt slog til som managers selv – med Strachan og Robson som de mest lysende eksempler. Kendetegnende for Ron Atkinson er også, at det på lidt over et år i Aston Villa lykkedes ham at forvandle rækkens nummer to til en bundskraber. Sådan en nedtur kræver særlige evner. Samme særlige evner frygtede man på Peter Bangs Vej, at Roland Nilsson også besad. Derfor er Carsten Vagn nu blevet FCK træner.

Tidligere bænket i Brøndby, nu på bænken i FCK

Carsten Vagn blev naturligt forbigået da Backes afløser skulle findes, da han i stedet skulle afløse dansk fodbolds svar på Julius Cæsar, Niels Christian Holmstrøm som sportsdirektør i FC København. Ligesom Cæsars efterfølger Kejser Augustus, har Carsten Vagn stille og roligt forvandlet republikken til et monarki. Med støtte fra Mads og Kristian Skjern og Arnold Hørsholt, så har Carsten Vagn i dag enevælde i den sportslige sektor. Hans lille hjælper er frisparksflækkeren og det gamle Udinese-prospect Lars Højer Nielsen. Den officielle scoutsektor i FCK er mindre end de fleste 2. Division Øst-klubbers uofficielle kasseadministratorer, så strøgtanken blandt mange FCK tilhængere er, hvordan Carsten Vagn mon skal få tid til hans mange roller. Vi bifalder det og håber, at det med tiden udvikler sig til et dublet-system med Saddam Husseinske dobbeltgængere, ligesom de har ude på Vestegnen.

Kammerat Skarbalius

Ude på Vestegenen minder stemningen lidt om tiden før Sovjetunionens fald. Kassen er tømt i våbenkapløbet, og transatlantiske sprænghoveder leases ud til Lyngby. Den nye partiindpisker Auri Skarbalius dikterer fælles maling og morgenmad for at skabe det rigtige kammeratskab. Og så skal der arbejdes hårdt, ”fordi det er en gammel Brøndbydyd!” – fortalt med nogenlunde samme overbevisning som Kim Jung-Uns store militære meritter. For bordenden sidder den svækkede generalsekretær Lykke-Per og har lovet perestrojka fra 1. Januar.

Lykke-Pers nytårshilsen inkluderer en åben invitation til Gulag: ”Vi respekterer ytringsfriheden også for de, der har travlt med konstant og unuanceret at udtale sig negativt om vores klub, men vi ville ærlig talt ønske, at de i stedet ville vise deres engagement ved at påtage sig nogle arbejdsopgaver for klubben.”

Samtidig forsætter skræmmekampagnerne mod de spillere, som ikke længere finder nåde, fordi de får en høj løn. Samme bebrejdelseslogik var særdeles populær under Maos kulturrevolution, så sig ikke, at Lykke-Per ikke kan sin diktatorteori.
Imens de ude på Vestegnen venter på en sending Kasi-manna og en stak dvd’er med ”afrikanske talenter i svøb, som ingen andre har opdaget” falder ned fra himlen, så har de i Odense også spillet med de få muskler, de har. L’easy Thorborg og vennerne har indskudt 60 af de lange i vinterpausen. Gad vide hvor småt L’easy skriver ÅOP på sådanne monetære transaktioner? Så har man indsat den sønderjyske skolelærer Poul Hansen. Da 90 procent af OBs trup kun er marginalt yngre – i visse afrikanske tilfælde ældre – end Poul Hansen, så har han kløgtigt meldt ud at der skal luges ud i truppen.

Væk er stivbenede Chris Sørensen, smørhandsken Stefan Wessels har ligeledes spillet sin sidste kamp for striverne, og flere spillere vil modtage en enkeltbillet væk fra Ådalen. Stammekrigerne Peter Utaka og Eric Djemba-Djemba er ligeledes på vippen, hvilket egentlig er fint, da de alligevel under en danskhedsprøve til spørgsmålet om ”Hvilken konge har bygget Rundetårn?” ville have svaret ”Mig”. Raus Djemba og Utaka.

Skizofrent transfermarked

Vi regner faktisk med, at cheftræneren Carsten Vagn har spurgt sportschef Carsten Vagn, om han skal regne med nye spillere i dette transfervindue. Svaret bør være ja. FCKs forsvar består af spillere fra nationer, som normalt kun er berømt for at være liberale i forhold til økonomisk bedrageri. Tre spillere, en til hver kæde, vil pynte. Vi har før på vores facebook-page undret os over, om de har spurgt Olof Mellberg nede i Piræus, om han mon får sine drachmer til tiden.

Christian Grindheim var ingen Linderoth, og en ny midtbanespiller skal også tilføjes, medmindre cheftræner Carsten Vagn fortsat ser det store lys i miniputten Thomas Kristensen. Ydermere søges en ny makker til Simon Phoenix, som allerede nu er begyndt at få stammekriger-attitude på overfor den nærmeste omverden. Det er kun toppen af isbjerget. Heldigvis møder han nok lidt ydmyghed til de snarlige afrikanske fluefangermesterskaber, hvor han med statsgaranti er bag de brændvarme Moussa Sow og ’Arry-forelskelsen Demba Ba. Så store behov sætter naturligvis sportschefen Carsten Vagn under pres. Derfor er det mest oplagt, at han igen lige skimmer topscorer top tre i Tippeligaen igen. Selv Michael Laudrup var aldrig helt så uoplagt.”

Som den ægte handlende Carsten Vagn er, så bruger han blot sommerens indkøb til at forberede vinterens udsalg.

MLK