Romerlys er ikke synderen og bliver det aldrig

I går var der derby mellem FC København og Brøndby IF. Et opgør, jeg havde fornøjelsen af at være tilskuer til. Jeg havde taget min søster på 10 år med, og hun var særdeles imponeret. Ikke af fodbolden. Men af fansene. ”Ej, Daniel, jeg ved jo ikke engang, om jeg skal kigge på banen eller fansene,” sagde hun. Forståeligt. Begge holds fans sang højt og havde godt gang i romerlysene. Mange af dem, der sad i nærheden af os, havde kameraerne klar, hver gang der blev lavet pyroshow af enten hjemmeholdets eller udeholdets fans. For mig definerer det derbyerne. Fansene. Roma-Lazio, Boca-River og Glasgow Rangers-Celtic er en sløj omgang, hvis ikke der er fans på stadion. Jeg har selv set Roma-Lazio på TV uden fans forleden, og det var faktisk lidt omsonst. Og samme følelse havde jeg i 2011, da FCK og BIF spillede, hvor der var meget få udebanefans. Lidt ligegyldigt. Intet formål med det. Ja ja, det er stadig de samme hold, der er på banen. Men gnisten er ikke den samme. Gnisten, der er hele årsagen til, at et derby er noget specielt. Tændingen. Passionen. Noget, vi bør være stolte over i Danmark. At vi kan mønstre et opgør som FCK mod Brøndby, der af og til bliver omtalt af medier verden over. Ikke på grund af kampen på banen. Men som følge af de utrolige tifoer, begge holds fans har fremført de sidste par år. Jeg takker begge holds fans for, at de har givet så god PR til derbyet mellem Danmarks to største klubber. Det er vidunderligt. 

 

I går udtalte Anders Hørsholt til TV2, at ”man nok aldrig kommer romerlys til livs, men at man kan leve med dem i forhold til de fans, der går over stregen.” Over stregen skal i denne kontekst forstås som de 50-100 Brøndby-fans, der ville gå amok på FCK-spillerne. Lad os nu alle sammen være ærlige. Hvad er værst: At der bliver antændt romerlys, eller at man forsøger at angribe fodboldspillere? Er det overhovedet så slemt at tænde romerlys og/eller røgbomber? Ikke hvis man spørger mig. Jeg har været i Italien, hvor jeg har set Juve-fans kaste romerlys efter Roma-fans. Og kanonslag. Ikke godt. Det er vi alle sammen enige om. Der var en fodboldfan i Rom, der døde af, at han fik kastet et romerlys på sig i 70'erne. Tragisk. Men hvad er hovedproblemet? Fansene, som gør brug af romerlysene med den forkerte fremgangsmåde. Det svarer lidt til, at man på nytårsaften fyrer en raket af langs jorden. Det har jeg set før, og det er vist også relativt farligt.

 

Der er mange ting i dag, vi i princippet kan slå folk ihjel med. En køkkenkniv. Kogende vand. Hammer. Bælte (til Roma-Lazio-derbyet har der nogle gange været fans, der har slået løs på hinanden med deres bælter. Er bæltet så synderen her, eller er nogle af de to klubbers tilhængere aldeles aggressive?). Saks. Sten. Økse. Sav. Pointen er følgende: Romerlysene kan – som så mange andre ting – være farlige. Absolut. Men hvis folk er villige til at bruge dem med ansvar, som FCK- og Brøndby-fansene gjorde det i går, og som de og alle andre danske fans altid gør (minus dengang i 2008, hvor FCK-fansene på det øvre afsnit kastede romerlys efter børn og familier), er der intet odiøst i at have romerlys på tribunerne. Faktisk er det kun noget, der bidrager voldsomt meget til stemningen visuelt. For mig er det smukt at se på. Og det er det så åbenbart også for de mange mennesker på Øvre A i går, der tog billeder af hjemmeholdets og udeholdets pyroshow. Medmindre de altså tager billeder af noget, de synes, der er grimt at se på. 

 

Vi kan godt blive enige om, at det aldrig er og bliver okay, at man som fan vil angribe spillere. Vil man absolut slås, skal man gøre det med ligesindede – ikke med personer, der er inde at se fodbold for at få en oplevelse med et familiemedlem eller spillerne på banen. Dét i sig selv er et problem. Det, at der var nogle stykker, der ville angribe FCK-spillerne. Men det har intet med romerlys at gøre. I det hele taget føler jeg, at romerlys bliver dæmoniseret i Danmark, blot fordi der var personer, der dummede sig en enkelt gang (FCK-fansene i 2008). Fordi der har været én ærgerlig hændelse med FCK-fans i 2008, er det ikke lig med, at romerlys bare er Satan himself. Skal vi partout finde en syndebuk, er det dem, der anvender dem på den forkerte facon. 

 

Én enkelt fejl, hvor jeg tilmed mener at vide, at FCK-fansene kiggede indad og ikke ville gentage samme hændelse, bør ikke ændre på, hvor fedt det er at se på. At man på den måde markerer, at man er til stede på stadion. At man er der for drengene på banen – både visuelt og vokalt. Én ting er, at man kan høre dem. Noget andet er, at man kan se dem og mærke deres røg. Røgen bliver jo nærmest symbolsk for den åndelige tilstedeværelse, fansene har på banen. 

 

Det er selvfølgelig klart, at fans kan antænde et romerlys og kaste med det, hvis personen er vred. Det er ikke godt. Fansene kan imidlertid lige så godt kaste med en golfbold, som enkelte Brøndby-fans tilsyneladende gjorde i går, eller med en sten. Mennesket er synderen her – ikke genstanden. De funktioner, som de ting, de kaster med, har, er radikalt anderledes, end hvad nogle fodboldfans bruger dem til. Så længe de ikke har pistoler med, som nogle fans angiveligt har i Sydamerika. For det er jo et decideret mordvåben. Med sådan noget som en pistol vil jeg mene, at dets eneste formål og funktion er at slå ihjel. Eller ”forsvare sig”, som Donald Trump givetvis ville sige. Men romerlyset har et andet formål i dets liv, der varer ét sølle minut. At blive tændt. At afgive varme. At blive set. 

 

Jeg forstår helt sikkert godt de fans, der har astma eksempelvis. Eller dem, der ikke kan lide røg. Så er det ikke så rart, at der bliver antændt romerlys, hvis man befinder sig på romerlys-fanafsnittet. Et godt råd, jeg kan give, er, at man stiller sig helt ude i siden eller bagerst. Så undgår man ligesom det slemmeste af røgen. 

 

I Austria Salzburg og Brann Bergen er det tilladt at gøre brug af romerlys for stemningens skyld. Fantastisk tiltag. Det kan vi også sagtens i Danmark. Vi skal have tiltro til, at fansene kan finde ud af at bruge romerlysene med omhu. Det vil give mulighed for flere børn og tilskuere, der ikke ved, om de skal se fodbolden på banen, eller om de skal kigge på Brøndby- eller FCK-fansene. Eller andre danske klubbers fans naturligvis. 

 

Romerlys er ikke synderen. Det bliver det aldrig. Og hvis man mener det, skal vi ikke have skarpe ting i vores køkken, værksted, spejderhuset, skolen, fritidshjemmet, børnehaven og alle mulige andre steder. Vi skal immervæk have tillid til, at fansene kan bruge de her romerlys på en ordentlig måde. For det ved jeg, at de kan, og det ved de også selv, at de kan. Det har de bevist i hvert fald 99 ud af 100 gange. Det er selvsagt en sikkerhedsrate, der er særdeles høj.