Carlsen: De tror de er guds gave til menneskeheden

Denne uges klumme kommer til at tage udgangspunkt i noget meget generelt – men frygtelig relevant og vigtigt.

Flere læsere har skrevet til mig om specifikke situationer i den seneste uge. Nu har ugen været fyldt med en masse andre spændende ting, så det er begrænset, hvad jeg har nået at se, men jeg skal nok vende tilbage – om ikke andet end til de pågældende.

Men ordet ’respekt’ leder jo direkte tilbage til forrige uges klumme omkring dommerne. Jeg ved ikke, hvor mange der har fulgt TV-udsendelserne omkring fire lovende talentdommere og deres vej op igennem systemet.

Det er en ualmindelig spændende rejse, og det åbner nogle døre, som man ikke have forestillet eksisterede. Og jeg kan garantere for, at det er ikke bare lagkage det hele. Det skal på ingen måde skræmme nogen, for der er et utal af faldskærme parat i kulissen.

Der er en god grund til, at man på alle UEFA-sikkerhedsmøder før hver eneste kamp gør rigtig meget ud af begrebet ’respect’. Det skræmmende ved TV-udsendelserne er at se – og navnlig høre – hvad man bliver udsat for som dommer.

Sprogtonen her er ofte på det niveau, hvor det på gaden ville koste 30 dage på vand og brød. Ja, men hvor pokker er vi henne? Vi har en fælles sport, og vi vil gerne have den til at fungere.

Vi er jo kommet for at være fælles om noget, og hvad hjælper det så, at nogen er utilfredse med et eller andet?

Man er nødt til at finde sig i, at alle begår fejl. Det gør markspillere, målmænd (typisk mere spektakulært).

Accepter det eller lad være – hvis man ikke vil lege med, så er det til pc’en, hvor der ikke er menneskelige faktorer med (eller rettere: jo, det er der, men de ligger langt inde bag alle mekanismerne).

Jeg er nødt til at sige, at dommerne ikke altid får en fair behandling. De skal selvfølgelig have kritik, når der er grund til det. Men jeg er ikke imponeret af de omtaler, som jeg efterfølgende kan se ude på det store internet.

Dermed ikke sagt, at målmænd – og dommere – ikke begår fejl – for selvfølgelig gør de det.

Hvis vi lige vender tilbage til indledningen og rekruttering af nye dommere, er der sådan set et positivt problem.

For rigtig mange vil gerne være dommere – og i parentes bemærket rigtig mange af anden etnisk herkomst end dansk (for nu at bruge et udtryk, som forhåbentlig ikke strider mod Me Too eller andet). Men det er endda meget glædeligt.

Men så er vi tilbage til udgangspunktet igen. Det er jo helt fint nok at rekruttere en hulens masse dommere, men hvordan holder vi så fast i dem?

De brager lige ud i en forfærdelig masse spillere, som alle tror, at de er guds gave til menneskeheden. Og deres sprogbrug afspejler det. Hvordan virker det lige på en ung dommer?

På gade, veje og stræder er det meget moderne at sætte skilte op med ’Pas på xx – han er ny i trafikken. Jeg kunne have frygtelig lyst til at lave noget tilsvarende omkring forbolddommere.

Fordi man har har taget et kørekort, har man ikke lært at køre bil i praksis. Fuldstændig detsamme gør sig gældende omkring fodbolddommere.

Fastholden er faktisk det helt store problem over hele landet. Vi kan sagtens rekruttere dommere, men at holde fast i dem er det helt store problem.

Det er her, hvor det umiddelbare problem ligger hos spillere, holdledere og omgivelser.

Det kan ikke siges mange gange nok: hvis ikke omgivelserne gider spille med og med en vis forståelse for at der skal være plads til fejl i starten, så har vi ingen dommere.

Og så kom vi minsandten tilbage til udgangspunktet igen. Tag nu pænt imod de nye – og bær over med de fejl, som vi alle har lavet på et eller andet tidspunkt..

Tilbage til min redaktørtid på det lokale gymnasieblad rinder der mig et citat i hu fra den gamle venstrefløjsaktivist og pacifist Carl Scharnberg.

’Tænk hvis de erklærede en krig, og ingen kom?’

Og hvad med en fodboldkamp? Alle vil gerne være der, alle vil deltage – men hvad med dommeren?

Vi vil alle gerne deltage, men hvad med dommeren – hvis han nu ikke er der, hvad så? Ja, så finder man en tilskuer, en forælder eller den, man nu lige kan finde ude på vejen.

Så budskabet er: behandl nu folk ordentligt, så de ikke starter med at løbe skrigende væk.

Med andre ord (og så tilbage til overskriften: Respect. Der er en god grund til, at UEFA lægger tryk på det.).

Skriv til Jan Carlsen på [email protected]