Peger på AaB’er: Han skal simpelthen være bedre

11 runder er nu spillet, og dermed er halvdelen af grundspillet overstået. Derfor er det nu på sin plads at lave en lille statusrapport for AaB efter vores retur til landets bedste fodboldrække.

AaB har brugt pausen fra Superligaen til at hente ny cheftræner. Valget faldt på hollandske Menno van Dam, en mand med klare visioner og et talent for at arbejde med især unge spillere.

AaB har Superligaens klart yngste kamptrup, og samtidig et af Europas yngste. Det er altså nogle unge gutter suppleret med enkelte rutinerede kræfter, som skal sikre AaB overlevelse i Superligaen.

Van Dam lagde ud med en meget ultimativ spillestil som indebar et højt pres og en bagkæde, der stod og dansede tæt med midterlinjen, når AaB selv er i boldbesidelse. Fantastisk at se på som tilskuer, når det går godt – hovedrystende at være vidne til, når hold som Brøndby og AGF blot spillede sig uden om AaB's pres.

Derfor er det også et AaB hold der, som runderne er gået, er blevet mindre ultimative i deres tilgang til kampene. Det er stadig intensivt, det er stadig duelpræget, men det er langt mindre med hovedet under armen.

Når man kommer ind og fortæller omverdenen, at man kommer til at score rigtig mange mål, så skal skarpheden simpelthen være bedre, end tilfældet har været.

Jesper Simoni

om John Iredale

At AaB er gået på kompromis med spillestilen er på den ene side ærgeligt, på den anden side var det også nødvendigt. Truppen er ikke dygtig nok til at spille så ultimativt, og modsat ungdomsfodbold så betyder resultaterne rent faktisk noget. Den mere afdæmpede tilgang til kampene klæder AaB og har også bragt en helt anden ro ind på banen, set udefra.

Ikke mange spillere fra den nuværende trup har tidligere spillet kampe i Superligaen, så det har været spændende at følge, hvem der ville overraske og hvem der ville falde igennem.

Som sæsonen største overraskelse ville det være oplagt at tage anfører Mathias Jørgensen, som har spillet samtlige minutter indtil videre. At blive ved med at være sit holds bedste, uanset hvilken række man spiller i, er imponerende, men han får den ikke. Jeg giver den i stedet til unge Kasper Davidsen. Davidsen fik en svær start på livet som starter for et Superligahold, men efter salget af Malthe Højholt i starten af sæsonen står Davidsen nu som det solide anker på 6'er positionen. En opgave, han bare bliver bedre og bedre til.

I den modsatte ende, hvor vi finder skuffelserne, kan jeg ikke komme uden om en spiller som Kelvin John, som på nær en pokalkamp i Fredericia har været totalt anonym. Kasper Jørgensen havde jeg også forventet mere offensivt output fra. Prisen går dog til John Iredale i angrebet. Når man kommer ind og fortæller omverdenen, at man kommer til at score rigtig mange mål, så skal skarpheden simpelthen være bedre, end tilfældet har været. Han blev hentet som 1. angriber. Det er han langt fra at være pt.

For AaB er der ét overordnet mål for 24/25-sæsonen, og det er overlevelse. Jeg synes ikke, AaB får nok respekt for deres nuværende pointhøst på 13 point fra folk uden AaB i hjertet, så den får de i stedet fra undertegnet. Fokus bliver at holde konkurrenterne bag sig. Det lyder kedeligt, men det er det eneste, det handler om. Så kan man altid arbejde på at bygge på spillemæssigt, men vi må aldrig glemme, at det primært handler om at overleve i Superligaen.

Jeg står mellem at give AaB 4 eller 3 bolde for de første 11 kampe. Er det 'fortrinligt' eller er det 'godkendt'? Jeg lander på 3 bolde og 'godkendt' De to 4-0 nederlag på hjemmebane trækker så tilpas meget ned. Det tror jeg dog også, at AaB lever ganske fint med.

Tipsbladets karakterskala er fra 0 til seks bolde, hvor seks er det bedste.