Fodboldeuropas øjne hviler på kølige Kasper

Her den anden dag havde min kollega taget det nyeste nummer af Euroman med ind på kontoret. Der var en artikel om Kasper Dolberg i bladet, og jeg syntes, at specielt en passage af artiklen var rammende i fortællingen om Kasper Dolberg.

Magasinet tegnede et portræt af den danske angriber, hvor betragtningerne og beretningerne fra Voel, Dolbergs hjemby, var gode, mens selve interviewet med Dolberg var sigende for den person, angriberen er.

I artiklen fortalte Dolberg, at hans far, Flemming Rasmussen, havde sagt til ham, at han ikke skulle brokke sig til dommeren, når han ikke fik et frispark, eller når nogen gik for hårdt til ham.

Det kunne jeg relatere til, for det fik jeg også selv at vide som ung. Men forskellen var, at selv om jeg forstod, hvad der blev sagt, slog jeg alligevel ud med armene, når jeg ikke fik et indkast, eller brokkede mig til dommeren over at være blevet revet i trøjen bare fem minutter senere.

Kasper Dolberg er hverken arrogant eller uden følelser, han er et genert, privat menneske, og han har sin egen måde at være på. Og på nogle områder er det fantastisk, fordi han ikke lader sig imponere af noget og på den måde virker sulten, moden og ikke mindst mentalt stærk i en verden, hvor det er business, og hvor alle kæmper med alle, og hvor jargonen og konkurrencen kan være hård.

Har man set Kasper Dolberg spille, vil man se, at han aldrig brokker sig over en manglende kendelse, og at han hverken gestikulerer til modspillere eller dommerne. End ikke, da han mod Heerenveen i efteråret blev flæsket mange gange og fik ni frispark. Hver eneste gang rejste han sig og spillede videre. Det var næsten absurd, for efter kampen var det holdkammeraterne og træner Peter Bosz, der brokkede sig og beskyttede den danske angriber. Kasper Dolberg spiller bare fodbold.

Dolbergs verden er sort-hvid. Han har fået at vide, at han ikke skal brokke sig, og han brokker sig derfor heller ikke. Han rejser sig bare. Historien er rammende for fortællingen om Kasper Dolberg, for selv om han er stille, stoisk og genert, så er der intet over hans spil, der indikerer generthed eller middelmådighed. Faktisk er hans spil overlegent og elegant.

Fortællingen er modsigende i forhold til, hvordan Kasper Dolberg spiller fodbold. Han spiller med en utrolig attitude, og Peter Bosz fortalte også til Discovery Networks tilbage i efteråret, at Kasper Dolberg er noget af en personlighed på banen, selv om han er en stille fyr uden for kridtstregerne.

Danskeren, der kun er 19 år og onsdag står i Europa League-finalen, har i denne sæson scoret 23 gange for Ajax i 47 kampe. Det er vanvittigt flot af en spiller, der er i gang med sin første seniorsæson.

Så kan man argumentere for, at den hollandske liga ikke er specielt stærk, og hvad ved jeg, men Dolberg har scoret på udebane mod ærkerivalerne og de nykårede hollandske mestre, Feyenoord, han har scoret mod Celta Vigo i Europa, to gange mod FC København – blandt andet det første udebanemål i Telia Parken i otte måneder (Parken, hvor hold som Leicester og Porto ikke kunne score), og senest scorede den danske angriber to gange mod Olympique Lyon i semifinalen i Europa League. Det ene mål flottere end det andet. Det taler faktisk for sig selv.

Hvad der også taler for sig selv, er måden, Dolberg scorer sine mål på. Det er ikke bare nok at stoppe danskeren i feltet. Han har scoret med hovedet og baghovedet, og han har scoret uden for feltet, hamret dem ind, prikket dem ind og chippet dem ind. Han har scoret på forreste stolpe, på bagerste stolpe, og han har scoret ved at drible uden om keeperen. Det eneste, han næsten mangler i sit repetoire, er et mål på saksespark, idet hans saksespark mod ADO Den Haag tog overliggeren og gik tilbage i spil.

Seks mål i Europa League er det blevet til for Kasper Dolberg, der i de sidste 10 kampe, han har spillet, har scoret ni gange. Onsdag bliver Dolbergs største opgave som professionel, når Ajax møder Manchester United i Europa League-finalen. Man kan spørge, om opgaven er for stor for en ung mand, der ikke har så meget rutine endnu. Men man kan omvendt også bare konstatere, at Dolberg leverer, når han tager et skridt op, som Morten Bruun ganske rigtigt konstaterer.

Debuten mod PAOK var også Dolbergs største kamp i karrieren, og der scorede han. Det samme var kampen ude mod Feyenoord i efteråret, hvor Dolberg også scorede. Og semifinalerne mod Lyon scorede han også i. Begge semifinaler.

Nu venter så finalen i Stockholm mod Manchester United, og Dolberg får en ny chance for at vise sig frem på øverste hylde. Ikke alene er det en europæisk finale, det er også mod et engelsk hold, og er der noget, der kan få medier – især i England – til at koge over, er det en god præstation mod et engelsk hold. Og afgør Kasper Dolberg finalen, som Morten Bruun siger, Dolberg kan, ja så bliver særdeles svært for Ajax at holde på den danske angriber denne sommer.

Indtil videre tør man ikke udelukke noget, for Kasper Dolberg har vist, at hver eneste gang, han skal træde et skridt op på scenen, gør han det med manér. Og at han gør det igen på onsdag, tør jeg ikke udelukke. Jeg tør heller ikke udelukke, at han allerede til sommer rykker til en af de store klubber i Europa. Jeg tør heller ikke udelukke, at Kasper Dolberg kan blive en af de bedste angribere i Europa og måske verden, for han har alle værktøjerne, og hvis vi vender tilbage til personligheden, ja så han har også lige præcis det rette hoved og den rette mentalitet, som det kræves i topfodbold.

Han bliver nemlig ikke nervøs eller overvældet af begivenhederne og størrelsen og alle menneskerne, og det tror jeg, man kommer til at se igen på onsdag mod mægtige Manchester United.