I de seneste fem sæsoner har AFC Ajax tabt en Europa League-finale, de har været i en Champions League-semifinale, og de har vundet tre af fire uddelte hollandske mesterskaber.
Det er en klub, der har solgt spillere for store, store millionbeløb – Frenkie de Jong, Matthijs de Ligt og Kasper Dolberg for at nævne nogle stykker – og nu er klubben også for alvor begyndt at bruge af de mange penge, der ellers stod og trak støv i banken.
Der er sket et seriøst skifte i AFC Ajax de senere år.
Læs mere her, hvor en ekspert forventer, at Mohamed Daramy er færdig i klubben
Fra at være en klub, hvor 17-, 18- og 19-årige talenter kommer ind på førsteholdet i forsøget på at se, om de kan klare at spille sig i startopstillingen, køber man nu i højere grad kvalitet udefra og håber på, at de unge kan supplere.
Det er ildevarslende for danske talenter, der gennem årene har haft en enorm succes i Holland og Ajax. Faktisk kan man sagtens argumentere for, at danske talenter helt skal droppe AFC Ajax.
Kasper Dolberg er den seneste dansker, der har fået et gennembrud i Amsterdam, og det fik han, da klubben valgte at sælge Arkadiusz Milik i sommeren 2016. I stedet for at købe an angriber, så man den unge, blonde angriber an. Dolberg greb den mulighed og scorede 23 gange i sin første sæson i klubben.
Problemet med danskerne i AFC Ajax i dag er, at de ikke får chancen, når der bliver solgt en spiller. Det er et fair argument at sige, at de ikke er gode nok, men man ved det reelt ikke, før de spiller. I 2016 var der næppe mange, der troede på Kasper Dolberg.
Da klubben solgte Sebastian Haller til Borussia Dortmund, brugte den 125 millioner kroner på Brian Brobbey som en direkte erstatning. Ikke noget med lige at se efter, om Christian Kjelder Rasmussen eller en anden Jong Ajax-angriber kan løse opgaven.
Selvfølgelig vil en klub som AFC Ajax stadig have plads til den næste Christian Eriksen, Søren Lerby eller Frank Arnesen, hvis et sådan supertalent skulle finde vej til Amsterdam, men de danskere, som klubben henter i disse år, har ingen eller tæt på ingen chance for at komme på førsteholdet. Selv om de er deres årgangs mest lovende danske talenter.
Og det er problematisk i forhold til udviklingen af gode, danske spillere.
Kigger man på de danskere, der er i AFC Ajax i dag, er det nogle af dansk fodbolds absolut største talenter. Victor Jensen, der aktuelt er udlejet til Rosenborg og roses for sine præstationer i det norske, blev kåret til Årets Talent i DBU, inden han blev købt af Ajax for tæt på 30 millioner kroner.
Christian Kjelder Rasmussen var sin årgangs måske største talent, da han kom til Ajax. Jeppe Kjær fik debut i Superligaen på sin 16-års fødselsdag og lignede en spiller, der kunne nå langt. Og så er der Eskild Munk Dall, U-landsholdsspilleren, som der også var pæne forventninger til, da han kom til klubben.
De fire lovende unge danskere har til sammen to førsteholdskampe. Begge kampe står der Victor Jensen på. Samlet: 29 minutters førsteholdsfodbold. Victor Jensen er 22 år i dag og ikke i nærheden af at have udviklet sig til det, AFC Ajax håbede på, mens 19-årige Christian Kjelder Rasmussen, 19-årige Eskild Munk Dall og 18-årige Jeppe Kjær stadig venter på deres debut. Tættest på er Kjelder Rasmussen, uden at man for alvor tror på, at det sker i den kommende tid, for Ajax har ikke længere tid og tålmodighed til at spille talenter ind. Der skal vindes lige nu.
Og så er der jo Mohamed Daramy, som blev købt for op mod 90 millioner kroner i FC København. Bare 12 kampe i ligaen fik han i sidste sæson, og han spillede flere gange på reserveholdet Jong Ajax. Der er også for Daramy langt til fast spilletid.
Det bliver næppe bedre lige med det samme. Erik ten Hags afløser som cheftræner, Alfred Schreuder, har allerede skreget efter forstærkninger til førsteholdet.
Konklusionen er sådan set ganske klar: Nåleøjet er blevet meget, meget mindre for danskerne i AFC Ajax, og det er et fair spørgsmål, om der er noget som helst at vinde for danskere ved at rejse til Amsterdam i dag. Drømmer man om en tidlig debut og fast spilletid på førsteholdet, skal man søge et andet sted hen. Det er ikke det samme AFC Ajax som for 10 år siden, hvor Nicolai Boilesen var ved at slå sit navn fast i klubben, og hvor Viktor Fischer øjnede sin debut.
Ajax er en købeklub i dag, og man kan godt frygte, at de danske talenter må vente længe med at spille på førsteholdet – hvis de da overhovedet kommer i aktion. De dage, hvor man fik nogle kampe, og der var tålmodighed i håbet om, at en spiller ville udvikle sig til en profil, er forbi.
Konkurrencen er hård, og chancerne få. Så få, at danske talenter faktisk bør droppe ideen om drømmen om AFC Ajax – for de seneste år viser, at der er lang vej til førsteholdet i Ajax. Også for lang vej for danske talenter.
LIVE
TransferLIVE: Spurs betaler 804 millioner kroner
NYHEDER
Dårligt nyt for Isaksen
NYHEDER
Brøndby bekræfter: Køber stortalent
TRANSFER
AGF-scoop: Hijackede transfer
LIGE NU
Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson
Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!
TOPNYHED
AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg
LIVE
VM-LIVE: England klarer frisag
TOPNYHED
Tullberg teaser for transfer
MEDIE
Steve Cooper med stor beslutning
TOPNYHED
Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
Forstår intet af Bisseck-beslutning
AVIS
Dialog med Brøndby – er dette prisen?
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
MEDIE
Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TRANSFER
Til lægetjek i Danmark: FCM betaler ‘pænt beløb’
Belgien – Senegal
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
TRANSFER
De køber ham for 740 mio.
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub
NYHEDER
Bo Henriksen: ‘Den regel er en katastrofe!’
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
NYHEDER
Kane snød DR Congo i dramatisk kamp
Vilde Norge! Her er deres vej til VM-finalen
TRANSFER
‘Det er en interessant spiller’
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
Silkeborg-profil åbner for sommerskifte
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Giver FCK-emne transferråd: ‘De betaler også mere’
EKSKLUSIVT
