Da jeg mandag aften forlod Ceres Park i Aarhus, kunne jeg se to skikkelser traske væk fra det imposante indgangsparti til stadionets VIP-område. Det var direktør Jacob Nielsen og sportschef Peter Christiansen, der slukørede forlod AGF’s hjemmebane efter nederlaget til OB, som kan få store konsekvenser for foråret i Aarhus.
Alt tyder nu på, at AGF ikke kommer med i Mesterskabsspillet i Superligaen, men i stedet skal gennem det puljespil, som i sidste ende kan ende med nogle drabelige nedrykningsdueller. Derfor så Nielsen og Christiansen ud til at have tungt fodtøj på, mens de bevægede sig hjemad, og det kunne være interessant at høre d’herrers samtale i nederlagets stund.
Cheftræner David Nielsen har selv erkendt, at det bliver mere end svært at snige sig med i top seks, og dermed ser det store sæsonmål ud til at fordufte i Aarhus. Skuffelsen var tydelig på stadion i Aarhus mandag aften, hvor min sidemand på stadion undervejs luftede sin utilfredshed og resignation med ordene: ”De er jo ikke bedre…”
Andetsteds kunne man høre frustrationssuk, mens en enkelt i det fjerne brølede højlydt: ”HUNDELORT!”
Det bliver interessant at se, hvordan AGF håndterer skuffelsen og den uro, det må medføre i omgivelserne. For selvom AGF på mange punkter er på rette vej, er det en del af fodboldens ubarmhjertige retorik, at sæsonen har været en skuffelse, hvis målet om top seks ikke bliver indfriet.
I bagklogskabens rige er alle eksperter, men det er interessant at kigge på de vilkår, som David Nielsen har haft at arbejde med i denne sæson. I slutningen af sommertransfervinduet blev målmandsprofilen Aleksander Jovanovic solgt til spansk fodbold, og det kostede utvivlsomt nogle point i efteråret. Først denne vinter er der kommet en habil afløser, selvom polske Kamil Grabara også viste usikkerheder mod OB. I denne sammenhæng er det interessant at sammenligne med OB, der ganske vist kommer til at slippe målmandsstjernen Sten Grytbust gratis til sommer, men til gengæld har haft en stabil og sikker sidste skanse gennem hele sæsonen – og nu er klar til top seks.
Samtidig gør sommerens forgæves jagt på en angriber også stadig ondt i Aarhus, for Patrick Mortensen er først kommet til AGF i januar, mens man i sommer ikke fik lukket hullet efter Kasper Junker (selvom Junker ikke ligefrem havde brændt banen af). Igen ligger sammenligningen med OB lige for, idet det var fynboerne, der i sommer sikrede sig Bashkim Kadrii – for næsen af blandt andre AGF.
Så det var næppe mandag aften, at AGF gik glip af top seks – måske har det snarere været på transfermarkedet, hvor der også har været rokeringer i forsvaret denne vinter. Og selvom vintervinduet på papiret var godkendt, effektivt og fyldt med kvalitet, er rokeringerne tilsyneladende kommet for sent. Det tager tid at spille et hold sammen, og det nuværende AGF-hold har ikke ramt sin top endnu. Omvendt har OB haft sin trup på plads siden 1. september, og fynboerne har høstet frugterne i de afgørende grundspilskampe.
Som man kunne se i efterårets dokumentar på Eurosport, balancerer AGF konstant på kanten mellem håb og håbløshed, og udsigten til et nerveprirrende og udmarvende spil om at undgå nedrykning kan for alvor sætte klubben under pres. Man har tidligere oplevet, hvordan skiftende klubledelser og trænere har rystet på hånden, når modgangen og trykket fra omverdenen er kommet som stormvejr, men det er afgørende for AGF, at man nu bevarer roen i den kommende periode.
Mange klubber har allerede skiftet træner i løbet af denne sæson, men det bør ikke være et tema i AGF – og det er det næppe heller. David Nielsens første tid i AGF bød også på nederlag på stribe, men det lykkedes ham alligevel at føre AGF frem til en syvendeplads i sidste sæson, hvilket som bekendt gav en playoff-finale mod FC København om en plads i Europa. Det lykkedes så ikke, men det var et tegn på fremgang i AGF.
Foråret har også budt på lyspunkter i form af blandt andre unge Kasper Lunding, der har givet noget tiltrængt kreativitet og ungdommelighed på AGF-holdet, men alligevel har man altså fået et resultatmæssigt tilbageslag i denne sæson.
Det er tankevækkedne, at AGF spillede med to mand i overtal mod FC Midtjylland, var foran mod Vendsyssel og førte mod OB uden at vinde nogen af de seneste tre kampe i Superligaen, og David Nielsen står således overfor en stor opgave som AGF-træner, for han skal motivere sit hold til nogle vanskelige kampe i puljespillet. Her kan AGF risikere at havne i en pulje, hvor der kun er få points afstand til SønderjyskE i den gale ende af grupperne. Et billede på Superliga-strukturens spidsfindigheder..
I Superliga-sammenhæng har David Nielsen ikke for alvor skuffet endnu i hverken AGF eller Lyngby, men nu kan det tunge åg fra byens forventninger meget vel begynde at tynge. Derfor bliver foråret også en eksamen for David Nielsen.
Man skal også huske på, at der stadig er noget at opnå for AGF i denne sæson. Syvendepladsen kan igen komme i spil i Aarhus-klubben sidst på foråret, og så kan det jo faktisk ende med en revanchekamp mod OB sidst på foråret, hvis alt flasker sig for de to klubber.
En ting er imidlertid sikkert: Det bliver ikke kedeligt at følge AGF i resten af denne sæson.
LIVE
Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
LIVE
TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Dansk angriber sat til salg
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
TIPSBLADET SPECIAL
‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
