Målmandskarrusellen kører igen: Er 12. gang lykkens gang for OB?

OB har hentet endnu en målmand i forsøget på at få stabilitet på en vigtig post.



Lad os starte med en opremsning: Anders Lindegaard, Roy Carroll, Alexander Lund Hansen, Stefan Wessels, Jesper Christiansen, Mads Toppel, Emil Ousager, Maksym Koval, Mikael Falkesgaard, Casper Radza, Michael Tørnes.
 
Du talte rigtigt: OB har benyttet sig af 11 forskellige målmænd i Superliga-regi, siden Arek Onyszko forlod klubben i sommeren 2009 efter at have været fast førstekeeper i fem år. Den polske målmand var den seneste keeper, der gennem flere sæsoner var en stabil og sikker sidste skanse i OB, der onsdag har hentet målmand nummer 12 på seks år i norske Sten Grytebust. Og så har vi ikke talt den spøjse situation fra 2011 med, hvor målmandstræner Tom Sterobo sad på bænken i en Europa League-kamp mod Stuttgart. 
 
Det er selvfølgelig en pointe, at Roy Carroll i en sæsons tid leverede på aldeles højt niveau, men han bidrager også til fortællingen om en svingdør i OB-buret, idet han skrev kontrakt med klubben få timer inden sin debutkamp og forlod den pludseligt halvandet år senere, da både Carroll og OB’s niveau var nedadgående. Med andre ord: Hvor Karim Zaza og Arek Onyszko var i OB i mindst tre sæsoner, har ingen af deres efterfølgere været fast førstemålmand i mere end halvandet år. 
 
Det er ironisk, at klubben der var symbol på stabilitet på målmandsposten i 22 år med Lars Høgh på posten, har haft så meget uro på en så vigtig post gennem så lang tid. Ikke alle de navne fra introen i denne artikel har været afprøvet som førstekeepere, men de har været på kontrakt og i aktion i Superliga-regi. Det fortæller om en slingrekurs af rang, der muligvis får sin ende nu. 
 
Maksym Koval har hverken i efteråret eller i vinterens træningskampe overbevist om, at han har klassen til at bringe OB tilbage i Superligaens bedste halvdel. Nu skal 26-årige Sten Grytebust forsøge at gøre det, som hverken Jesper Christiansen, Mads Toppel, Stefan Wessels eller andre har formået: At blive den førstemålmand, som både træner, ledelse, fans og omgivelser stoler på. Anders Lindegaard fik ikke den nødvendige tillid i forbindelse med en uheldig skade, Roy Carroll forlod skuden, da den begyndte at synke, Stefan Wessels var for flagrende, Jesper Christiansen for skadet – og Mads Toppel havde trods sit fighterhjerte ikke færdighederne til at begå sig som kvalitetsmålmand i Superligaen. Der var for mange usikkerheder – ligesom Koval har vist det. De øvrige har enten været skadede, reserver eller andet godtfolk, der ikke har været tiltænkt en rolle som førstekeeper.
 
Når OB giver Sten Grytebust en kontrakt frem til sommeren 2019, stoler klubben på, at nordmanden er den mand, der satses på fremover. Også når Michael Falkesgaard bliver klar igen. Det er afgørende for OB, at der nu kommer ro på en post, der har været omgærdet af uro. Grytebust har fået fine anmeldelser i Norge, hvor blandt andre Kjetil Rekdal har omtalt ham som en kommende landsholdsmålmand og en af de bedste målmænd i Tippeligaen. Også Anders Lindegaard – som Grytebust afløste i Aalesund – har givet nordmanden rosende ord med på vejen. 
 
Med sine 187 centimeter er han ikke den højeste keeper i verden, men han er tilsyneladende aldrig skadet. Desuden må kommunikationen med forsvaret være til at overskue, idet Grytebust har dansk far og altså må kunne begå sig bedre i samtalen med holdkammeraterne end ukrainske Koval. Og så er Grytebust en vinder, der har taget prisen som Årets Spiller i Aalesund i jubelåret 2011, hvor man vandt den norske pokalturnering. 
 
Dermed er han den seneste i rækken af nye OB-spillere, der rent faktisk har prøvet at vinde noget. Med Anders K. Jacobsen, Izunna Izochukwu og fra sommer Kenneth Emil Petersen, begynder OB igen at have et hold med spillere, der har smagt succesens sødme og har erfaring fra Europa og højeste niveau. 
 
Den slags har de savnet på Fyn, men i lige så høj grad har de savnet en kvalitetsmålmand, der kan være stabil gennem flere sæsoner. 
 
Noget kunne tyde på, at han er kommet i Sten Grytebust, men vi vil se det før, vi tror det. 




– Det er så ringe, begge dele!

Dansk bomber færdig i Japan: ‘Rigtig ked af det’

Katastrofe! Danmark misser direkte VM-billet

Svimlende beløb: Bournemouth jagter SL-stjerne

Skuffer igen

Nævner pludselig Højlund: ‘Der er ingen chance’

Pione Sisto kollapsede på hotelværelse

Danmarks næste stjerne? Sætter alle til vægs

Riemer sender dansker på tribunen mod Skotland

Dansk gyser: ‘De spiller simpelthen så dårligt!’

Drømmeskifte er gået helt galt for FCK-flop

Tordner over særlig episode: ‘Amatøragtigt’

‘Han har et utroligt potentiale – intet loft’

Slagter dansk stjerne: ‘Hvor er du henne?’

Kalder dansk-amerikaner for “en bragende succes”

Riemer svarer på Tøftings kritik

Danmark trækker overskrifter: Nævner tv-ekspert

Steve Coopers højre hånd afviser

Afslører forsøg på at gå på rov i AGF

Inden brag i Parken: ‘Det er helt uforklarligt’

Clement Bischoff blev matchvinder for Danmark

Ekspert advarer: ‘Så skal han ikke starte inde’

‘Køb ikke Franculino Djú’

Klar besked til Vingegaard: ‘Det er nu!’

Norsk toptræner ude med kræftsygdom

Storklub meldes interesseret

Skal han allerede væk fra Tottenham?

34 af 48 deltagere til fodbold-VM er fundet

Tidligere Brøndby-stjerne kan hentes kvit og frit

Jon Dahl Tomasson afviser danskerklub

Her kan du se Skotland mod Danmark

Hillerød-boss skifter til norsk traditionsklub

Kan blive historisk: Den mindste nogensinde

Øv! Nedtur for Aral Simsir

Rygtet til FCK – koster nu 170 mio.

I chok over racisme i Horsens: ‘Det er voldsomt’

Peter Løvenkrands scorer flot aftale

Vejen tilbage?

Her trækkes der lod til VM

Stjerner tilbage – sådan starter Danmark

Stor dansk chance!

OB’er straffet: Ikke altid smart at sige sandheden

Riemer: ‘Jeg har været heldig’

Medier: Han bliver ny træner for Norwich

Kommer med kæmpe opfordring inden brag mod Danmark

– Havde måske brug for slag i ansigtet

Riemers plan: Skal udnytte stort problem

– Alle ønskede at sende et signal

Hviderussisk hævn mod Grækenland

Trump vil give VM-gæster fortrinsret i visumkøen