Troels Bech står foran sin største opgave nogensinde

Brøndbys nye sportsdirektør får sin sag for som afløser for Per Rud.



Troels Bechs ansættelse som sportsdirektør i Brøndby er årtiets comeback i dansk fodbold. For lidt over et år siden blev han fyret i en bundklub i Superligaen – nu er han øverskommanderende i en topklub. 

Det er en enestående chance for Troels Bech, men den erfarne fynbo står også over for sin største udfordring nogensinde i karrieren. En ting er at skulle afløse en erfaren og arbejdsom Per Rud – noget andet er at skulle stå i spidsen for Brøndby-projektet de næste år. 

Troels Bech kommer med ridser i lakken efter fire fyringer som cheftræner i Superligaen – til gengæld er han også blevet købt ud af en kontrakt tre gange. Han har masser af erfaring med fodboldens verden, og han kender Superligaen ud og ind efter 15 år som stort set fast del af landets bedste række. 

Det nye for Troels Bech er både opgaven og klubben. Man kan argumentere for, at han i sin tid som træner i OB, FC Midtjylland, Esbjerg og Silkeborg aldrig rigtigt har fået chancen i en etableret topklub. Alle de gange han har været i de forskellige klubber, har han været en del af en genopretningsplan. En proces, om man vil. Nu er han i Brøndby, hvor der skal resultater på bordet fra dag 1. Der er ikke tid til langsom opbygning. Brøndby skal i top tre og have medaljer – det har Troels Bech aldrig formået at vinde som træner. 

Til gengæld er han fodboldfagligt fantastisk dygtig. Han kan netop bygge op, planlægge og analysere fodboldkampe. Det er væsentlige egenskaber som sportsdirektør – en post han ellers kun har begrænset erfaring med fra et halvt år i OB. 

I foråret 2013 dobbeltjobbede han som både cheftræner og sportsdirektør, og han har tidligere fremhævet, at det var der, problemerne begyndte i den fynske klub. Det store spørgsmål er, om Bech evner at være fuldtids sportsdirektør – han har aldrig prøvet det før. I hans seneste ophold i OB leverede han sammen med skiftende sportsdirektører en række fejlskud med spillere, der ikke slog til: Cedric N’Koum, Dusan Djuric og Darko Bodul er bare tre af de navne, der endte som skuffelser på Fyn. 

Nu er han i Brøndby, hvor han kun skal koncentrere sig om at finde dygtige spillere, som Thomas Frank skal få det bedste ud af. Bech har en klar fodboldfilosofi, der flugter fint med Brøndby-tankerne, og han har den rette blanding af sans for både resultater og udvikling af spillet. Og så har han medietække og tør at stille sig forrest og tage tæsk. Det får han brug for i Brøndby, hvor han kommer under det største pres, han nogensinde har oplevet. Og han har ellers oplevet meget. 

I Brøndby kommer han til at stå i spidsen for landets måske største klub, hvor det måske største pres ligger. Formand Jan Bech Andersen har flere gange vist, at han ikke er bange for at skifte ud på centrale poster i ledelsen. Det er skiftet fra Rud til Bech det bedste eksempel på. Derfor kan Bech heller ikke regne med samme jobsikkerhed, som han har haft i tidligere ansættelser, hvor tålmodigheden er længere og presset er mindre. 

Han får travlt fra dag 1. Brøndbys trup til den kommende sæson er langt fra på plads, og Bech skal med det samme finde spillere, der kan gå direkte ind og løfte Brøndby. Mon hans tidligere elever Rasmus Falk og Emil Larsen kunne være et par emner? Det er sandsynligt, for både Troels Bech og Thomas Frank ser et stort lys i de to spillere.

Troels Bech skal vise, at han kan levere markante transfers med større beløb end han har leget med før. Desuden skal han løfte arven fra Per Rud, som var kendt som en allestedsnærværende arbejdsbi, der blandede sig i alt. Er Troels Bech parat til at udfylde samme rolle?

En ting er sikkert: Lige nu er Troels Bech comeback-kongen i dansk fodbold, og hvis han får succes med Brøndby, er døren åbnet til endnu større job. Men først venter altså en stor opgave i Brøndby. Kan han løfte den? Det bliver yderst interessant at følge. 



Dansk Brann-profil revser FCK-stjerne: Idioti!

Klar besked til FCK: ‘Vi har ikke råd til ham’

Peter Schmeichel taget på sengen

Sælger dansker for 35 millioner: Bekræfter aftale

Mohamed Daramy vender tilbage

Forventer vanvittigt vindue: ‘Største nogensinde’

Stor ydmygelse

Bryan Oviedo kontaktet: ‘Han ville høre om FCK’

Neestrup reagerer på brudt aftale

Oliver Sonne: ‘Anderledes end i København’

Steve Cooper: Hvis jeg skal være helt ærlig, så…

Nyt nederlag til Thomas Frank

Afsløring: Stjernespækket klub bød på Franculino

Manchester City vinder knusende 10-1-sejr

Andreas Christensen skriver snart under

Brøndby i dialog med profil: Han bliver dyr

Mouhamed Dabo tilbudt FC Midtjylland

Storroser Eriksen: ‘Jeg forstod det slet ikke’

På vej til Brøndby? Helt vild årsløn

Mathias Gidsel: ‘Jeg tror, mine øjne sagde alt’

Kæmpe chok! GIGANTISK sensation i FA Cup

Går langt ned i løn

Manchester United sure over Dorgu-kommentarer

– Jeg tror i hvert fald, Steve Cooper er glad

På vej væk? Brøndby kigger på sommerkøbs situation

Bekræfter FC Midtjylland-interesse

Brentford har gjort det igen

Dansker med vigtig scoring i Serie A

Brøndby-chef reagerer på Mikael Uhres FCM-skifte

Stort FCK-talent – nu er han et kæmpe hit

Raser over Rasmus Højlund-episode

Brøndbys nye stjerne: Her er han et monster

Alt for lavt bud på FC Midtjylland-stjerne

FCK-stop: Viktor Claesson flytter til Sverige

Superliga-kommentator stopper på Viaplay

Tidligere AGF’er træner med i dansk klub

Schmeichel slagter stjerne: ‘En total skændsel’

Afsløring: Kæmpe Randers-profil får ny kontrakt

Dyre drenge: FC Midtjylland skriver historie

‘Brøndby famler i blinde om Tonni Adamsens pris’

Jakob Poulsen opfordrer til mere åbenmundethed

Afsløring: Præsenterer dansker meget snart

Neymar genoptræner med håb om VM-plads

Afsløring: FC Fredericia sælger landsholdsmålmand

Wrexham slår Premier League-klub

Mål fra både Faraoner & Elefanter

Dortmund dummer sig i vanvittig kamp

Midt i krise: Skidt nyt for Tottenham

Kæmpe FCK-flop idømt gigantisk millionbøde

Her vil Mike Tullberg have forstærkninger