VM: Linekers vrøvl, Tysklands forbandelse

Han tog grueligt fejl den aften i 1990, Gary Lineker.

I ved, dengang han efter VM-semifinalen mod Tyskland udtalte eftertidens mest slidte – og forkerte – frase om, at fodbold er et spil med 22 spillere og en bold, og hvor tyskerne vinder til sidst. Det er verdens værste fodbold-kliche. For hvad er der sket siden hin sommeraften i 1990? Tyskerne har ikke vundet noget som helst – næsten i hvert fald – og Gary Linekers udtalelse har i bakspejlet vist sig som en forbandelse.

Nu står de igen i en VM-semifinale. Det er fjerde VM i træk – rekord – og 12. gang i alt, at Tyskland er blandt de fire sidste ved VM. Det vidner om en mægtig fodboldnation, der ikke kun i historisk perspektiv er enorm, men også i nutiden. Men der mangler noget, før vi for alvor kan kalde Tyskland for Europas største landshold og regne dem på niveau med for eksempel Brasilien rent fodboldhistorisk. Der mangler et nyt verdensmesterskab, og nu er muligheden der igen – og netop Brasilien står i vejen på ruten mod finalen.

Få dage efter Gary Linekers citat i 1990, kom Franz Beckenbauer med en lige så ikonisk udtalelse. Da Vesttyskland havde vundet verdensmesterskabet i 1990 få måneder efter den tyske genforening mellem øst og vest, var den ellers så kontrollerede kejser så højstemt, at han erklærede, at Tyskland nu blive være uovervindelige i årevis, når nu de vesttyske verdensmestrene i fremtiden blev suppleret af alle de østtyske spillere. Den profiti blev en lige så stor forbandelse som Gary Linekers. Bare to år senere blev tyskerne slået af Richard Møller Nielsens bande af danske vindertyper, og siden har Tyskland haft svært ved at hente trofæer på både landsholds- og klubplan.

Det er tankevækkende, at det samlede Tyskland aldrig har vundet et verdensmesterskab. I landsholdssammenhæng er det kun blevet til ét sølle europamesterskab siden 1990, altså det samme antal som har Grækenland og Danmark hentet i perioden, og det er næppe disse nationer, tyskerne vil sammenlignes med. Verdensmesterskaberne har Brasilien, Frankrig, Italien og Spanien taget sig af de sidste 24 år.

På klubplan er det ikke meget bedre. Tre gange har et tysk hold vundet Champions League, hvilket er færre end Europas tre øvrige store fodboldlande Italien (fem), Spanien (syv) og England (fire). UEFA’s mindre klubturnering UEFA Cup/Europa League er kun blevet vundet af et tysk hold to gange siden 1990 – her kan både Spanien og Italien prale med seks vindere, mens den er blevet vundet tre gange af et engelsk hold. I alle sammenhænge er Tyskland altså bagefter de øvrige store lande, når det gælder titler og sejre siden 1990.

Så selvom vi har talt så varmt om tysk fodbold i de senere år, og selvom der er så mange fine resultater at vise frem gennem historien, mangler der altså noget. Der mangler en titel i dette årtusinde, og det er også temaet i den tyske dækning af VM-slutrunden. Begejstringen over revolutionen i 2006 og de efterfølgende charmerende præstationer med ærefulde anden- og tredjepladser til følge har lagt sig.

Inden VM bragte magasinet 11Freunde et photoshoppet billede af Joachim Löw ved en sø sammen med Franz Beckenbauer, Helmut Schön, Sepp Herberger og Berti Vogts. De fem tyske landstrænere gennem tiderne skulle forestille en flok gutter i overalls på fisketur, og mens de fire forhenværende tyske landstrænere på billedet fremviser hver deres store fisk som symboler på de trofæer, de har vundet til Tyskland, står Joachim Löw alene uden fangst. Sådan et billede kan ikke misforstås.

Nu har Löw muligheden for at hive den store fangst i hus, hvis Tyskland besejrer Brasilien og kommer i finalen. Det vil være en kæmpemæssig triumf for Löw og kompagni at blive holdet, der for første gang i næsten 40 år vinder en gældende turneringskamp over Brasilien i Brasilien.

Tyskland har brug for den store succesoplevelse, som en VM-triumf kan give. Ellers vil det tyske nationalmannschaft igen fremstå som landsholdsversionen af Bayer Leverkusen – de evige toere, der aldrig vinder noget.

Flere af de tyske landsholdsspillere nærmer sig også en alder, hvor det er ved at være sidste chance, hvis et landsholdstrofæ skal i hus. Generationen med Bastian Schweinsteiger, Lukas Podolski og Phillipp Lahm, der alle brød igennem ved det store succes-VM i 2006, nærmer sig de 30 år og kan være i gang med deres sidste VM.