ODENSE (Tipsbladet): Farvel Alexander Zorniger – goddag Thomas Thomasberg.
Det er facit for torsdagen i OB, der har leveret en sand Superliga-bombe.
Torsdag morgen kunne fynboerne således melde ud, at Alexander Zorniger var blevet fyret efter lidt mere end et år på posten og efter kun en kamp af den nye sæson. Ifølge OB skyldtes det samarbejdsvanskeligheder.
Senere torsdag – omkring klokken 15.00 – kunne OB så præsentere Thomas Thomasberg som ny cheftræner ved et door step i Ådalen.
Og da Troels Bech efterfølgende talte med Tipsbladet og den fremmødte presse, blev netop samarbejdsvanskelighederne med Zorniger et stort emne.
Kan du konkret sige, hvad samarbejdsvanskeligheder indebærer?
– Nej. Hvis en af vores kerneværdier – både klubben og mig som person – er ordentlighed, er der ingen grund til at hænge en person til tørre for enkelthandlinger. Men jeg kan sige, at over den seneste periode har det været sværere at få ledelsesbeslutninger omsat til handling.
– Der er ingen, der skal sætte sig over OB. Det skal jeg ikke, det skal ejeren ikke, det skal træneren ikke, og det skal enkeltindivider heller ikke. Derfor blev det inden for kort tid de dråber, der endte med at fylde et bæger, så vi ikke kunne fortsætte
Er der nogen, der har sat sig over klubben her?
– Alex er en på alle måder powerful karakter, som har rigtig stærke meninger om meget. Det er ikke nødvendigvis altid en-til-en til det, vi ønsker. Han har fået til opgave at slå hul på et glasloft, men vi skal også passe på, at der ikke bankes hul i fundamentet. Og jeg har også hørt folk sige, “Er OB ikke klar til en træner, som…?” Jo, det er vi. Men vi er også klar til at sætte nogle grænser og spørge, hvad det bedste for OB er og ikke den ansatte. Og når vi ser de to i konflikt, så skal vi reagere.
Kan man ikke sige, at du burde have vidst, at det kunne ske, når du er den, der velsagtens har arbejdet mest med Alex i dansk fodbold?
– Jo, og jeg har vidst, det kunne ske. Og jeg har set det i andre klubber også. Det, der er gevinsten ved Alex, og som deler vandene, er, at han har power. Når den sidder i øjet, rykker det en klub meget. Vi har også rykket os.
– Men hvis den samme power går i en retning på tværs af det, vi andre arbejder med, giver det bare usikkerhed. Den kan vi ikke leve med.

Spilleroprør i OB?
B.T. har i dag skrevet, at der ulmede et oprør i spillertruppen. Er spillere gået til dig?
– OB er ikke en klub, hvor ledelsesretten bliver givet til spillerne. De ejer præstationen, trænerne ejer taktikken, vi ejer udtrykket. Alle klubber – uden undtagelse – har selvfølgelig dialoger på tværs. Vores trænere har været meget tæt på spillerne, og jeg har af og til arbejdet med dem. Men i dette tilfælde har spillerne intet ansvar for det her.
Så det er heller ikke dit indtryk, at der har ulmet et spilleroprør?
– Spilleroprør kender jeg ikke noget til. Jeg tror også, det er den krydrede udlægning af, at man leder efter en årsag.
– Selvfølgelig deler Alex vandende, det gør han internt og eksternt. Det har også indflydelse på, hvem vi kan og skal have til klubben, og nu er det en anden cheftræner. Spillestilen er den samme og positionskrigen er den samme, men nogle spillere er måske mere tilbøjelige at få til.
Ovenpå sæsonpremieren mod Viborg i fredags vakte Alexander Zorniger også opsigt med en slet skjult kritik af sin trup. Her sagde han til Viaplay, at der var flere trupper i Superligaen, han ville elske at have, og det interview er blevet bragt frem flere gange i løbet af torsdagen
Var der noget af det, som du måske var overrasket over at høre?
– Vi har jævnligt haft samtaler – også om mediepræstationer. Vi er ikke altid enige om, hvordan det skal gøres. Engang imellem fører det til, at vi siger, hvordan vi kan efterleve det. Det kunne være, at jeg ikke udtaler mig om kampens beslutninger og taktiske dispositioner – og at en cheftræner ikke udtaler sig om transfers. For det er nu engang forskellige ansvarsområder.
– Der har vi da gentagne gange måttet hæve stemmen og sætte flaget op og sige, “det der er ikke dit område”.

Hårdt farvel
Troels Bech har ad to omgange arbejdet sammen med Alexander Zorniger – først i Brøndby og siden i OB. Derfor har det også været et hårdt farvel.
– Det er meget hårdere at sige farvel (end det har været at arbejde sammen, red.). Det er en mand, jeg har kendt i ti år og betragtet som en ven i lang tid. Det vil jeg også håbe, at vi er, når det her har lagt sig.
– Det er hårdere i dag, end det har været i de 13-14 måneder, hvor han var her, siger Troels Bech og tilføjer, at Zorniger respektfuldt har sagt farvel til spillerne og staben i klubben.
OB møder Sønderjyske mandag – hvor Thomas Thomasberg står i spidsen for fynboerne.
LIVE
TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas
NYHEDER
Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
TRANSFER
Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller
LIVE
Superliga-LIVE: Dét betyder sejren for budgettet
LIVE: FC Midtjylland på svær opgave mod Besiktas
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
Hylder FCK-spiller: ‘Har jeg ikke set mange gange’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
AVIS
De vil have Jelert
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
TOPNYHED
OB bekræfter: Thomas Thomasberg er ny træner
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
TIPSBLADETS DOM
Hvor er I vilde, AGF!
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
TOPNYHED
OB-boss: Udfordringerne blev større end gevinsten
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Stjerne på plads i Chelsea
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
INTERVIEW