Alle hader os – hvad fanden gør det?
Sådan går en efterhånden gammel sang i Brøndby. Og i går efter FCK’s kamp mod FC Nordsjælland meldte Denis Vavro sig under fanerne, der altså hader Brøndby IF.
Det må han selvfølgelig selv om, men jeg undrede mig da lidt over, at han valgte at lægge fokus dér i et postmatch interview.
Ret skal være ret. Kasper Marker spurgte Denis Vavro, om han mon frygtede Brøndby lidt i en mesterskabskamp. Så det kom ikke helt ud af det blå. Til det spørgsmål blev svaret så, ”nej, jeg hader Brøndby”.
Nu tager jeg givetvis munden lidt fuld, men Superligaen bliver et bedre sted, når Brøndby er med i toppen.
Morten SvanBrøndby IF-fan
Okay, Denis. Jeg er sgu heller ikke ret vild med dig, men det går jeg da ikke og bruger energi på at fortælle ved enhver given lejlighed.
Jeg ved ikke, om Denis Vavro turnerer med sit had til Brøndby som en slags valgsprog, som den romerske statsmand Cato den ældre i det antikke Rom, der altid afsluttede sine taler i senatet med, ”i øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges”. Det gjorde han dog af frygt for netop Karthago, som var ved at vokse sig til at blive en stor magt i Middelhavsregionen på den tid. Så ud fra den sammenligning, så er der måske noget om snakken. Måske frygter Denis Vavro Brøndby i mesterskabskampen.
I hvert fald, så er der ingen tvivl om, at Brøndby IF skal tages alvorligt i toppen af Superligaen i år. Det har de to første kampe i foråret vist med al tydelighed. Om det så er nok til, at Denis Vavro ligefrem skulle frygte Brøndby, er givetvis mere tvivlsomt. Men jeg tror, han er klar over, at det ikke nødvendigvis bliver en let spadseretur mod et evt. genvundet mesterskab for FCK. Og det er der naturligvis to grunde til. Brøndby IF og FC Midtjylland.
Toppen i Superligaen er historisk tæt. Et point skiller top tre, og det kan man objektivt set kun glæde sig over. Personligt glæder jeg mig naturligvis over, at det netop er Brøndby, der ligger allerøverst. Så må vi se, hvor længe det kan bære.
Jeg husker med glæde (og en vis gru over enkelte kampe – hej Zuma og Nørregaard) tilbage på sæsonerne i slut-90’erne og start-00’erne, hvor Brøndby og FCK fulgtes ad side om side, inden mesterskabet blev afgjort i næstsidste kamp – et altafgørende derby. Det parløb boostede Superligaen og var med til at gøre den til, hvad den er i dag.
Om Brøndby er helt deroppe, hvor man kan forvente, at vi er med i toppen hvert år, er der selvfølgelig ingen, der ved. Men jeg synes, der er meget, der peger i den retning. Også selvom FCK med et væsentligt større budget naturligvis må forventes at vinde størstedelen af de kommende sæsoner, så tror jeg på, at vi kan bide os fast som første-/andenudfordrer.
Nu tager jeg givetvis munden lidt fuld, men Superligaen bliver et bedre sted, når Brøndby er med i toppen. Og det er der helt sikkert mange, der er uenige med mig i… Men hvad fanden gør det?
Skriv til Morten Svan på [email protected]

LIVE
Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK
EKSKLUSIVT
Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
TIPSBLADET SPECIAL
‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Dansk angriber sat til salg
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE