Øverst på min ønskeliste for vinduet stod, at vi skulle holde på de bærende kræfter. Det lykkedes, selvom der var flere i den grøn/hvidstribede del af Glasgow, der vist nok drømte om at se Mathias Kvistgaarden slå flikflak på Celtic Park. Det kan være, de får ham at se til efteråret, men min forhåbning er naturligvis, at Mathias Kvistgaarden får sig et forår, der gør, at selv Celtic ikke kan være med i budkrigen længere.
Foruden at holde på de bærende kræfter, så er det ovenikøbet lykkedes at få forlænget kontrakten med både Frederik Alves og Sean Klaiber. Frederik Alves er fortsat relativt ung, og det er derfor ikke umuligt, at han kan blive solgt, hvis han fortsætter sin udvikling i Brøndby. Sportsligt er det dog endnu vigtigere, da der er meget stor forskel på et Brøndbyforsvar med og uden Frederik Alves.
Sean Klaiber har det godt i Brøndby, og vi Brøndby-fans kan godt lide ham. Han har alt det, vi godt kan lide at se i en backspiller, og dertil kan lægges en god portion godt humør og ærgerrighed. Han kan nu se frem mod de næste to år, hvorefter han givetvis skal underskrive sin sidste professionelle kontrakt. Så er spørgsmålet, om han fortsætter i Brøndby, skal hjem til Holland eller måske noget helt tredje. I hvert fald er det en forlængelse, som giver supergod mening for mig.
Farvel til store Brøndby-navne
Det blev i januar til et farvel til nogle løntunge drenge i form af både Ohi Omoijuanfo og Josip Radosevic. To spillere, som har givet meget til og for Brøndby. Særligt sidstnævnte fortjener stor hæder for sin Brøndby-tid. Han er den udenlandske spiller, der har flest kampe i Brøndbys historie med 226 kampe, ligesom han kan kalde sig dansk mester. Derudover har han bare altid været pålidelig og hårdtarbejdende – helt uden brok. Han er givetvis ikke en decideret Brøndbylegende, men han er i hvert fald i niveauet lige under legendestatus.

Ohi var rigtig god i en periode, men han havde pludselig fået langt til spilletid, og et exit var derfor oplagt. Han og familien får sig et eventyr i Kina, og Brøndby får lettet lidt på lønbudgettet.
Foruden de to er der blevet sagt farvel til Jonathan Ægidius og Bertram Kvist, ligesom Justin Che er blevet udlejet. Carl Björk og Ludvig Vraa har også fået lov til at søge andre græsgange.
Har Brøndby haft et godt transfervindue?
0 Votes
Spænding til det sidste
I løbet af måneden kom først den amerikanske keeper Gavin Beavers, som for mig fortsat er et lidt ubeskrevet blad. Men man må have vurderet, at han er et bedre alternativ – både nu og i fremtiden – end Jonathan Ægidius var. Det skal blive spændende at følge ham.
Derefter måtte vi helt frem til klokken 23:57 på transfervinduets deadline day, før der kom endnu en forstærkning ind, men så var det til gengæld også på den position, de fleste Brøndby-fans havde udpeget som pladsen, der trængte mest til spillertilgang efter Josip Radosevics skifte til NK Istra.

Benjamin Tahirovic blev præsenteret som ny Brøndbyspiller, og med en fortid i store klubber som Ajax og Roma var det svært at skjule begejstringen. For der er altså umiddelbart potentiale til noget rigtig stort.
Det er klart, at tingene jo ikke er gået, som man havde håbet for ham i Ajax. For var de det, så var han naturligvis ikke Brøndbyspiller i dag. Men den slags skridt tilbage i karrieren kan ofte være det, der skal til, for at en karriere kan tage fart igen. Og hvis han kan få forløst sit potentiale i Brøndby, så kan han hurtigt være pengene værd og indbringe Brøndby en pæn portion penge – og forhåbentlig en del sportslig succes inden da.
Ikke for enhver pris
Kunne man have ønsket sig en venstre back? Ja. Helt bestemt. Med Frederik Birks systemskifte er vi overgået til at spille med fullbacks, og der er vi en smule tyndt besat med omskolede Marko Divkovic og unge Lukas Larsen. Det er derfor også blevet omtalt af klubben selv, at man var i markedet efter en venstre back. Men også, at det skulle være en, der var markant bedre end det, man allerede havde i truppen.

Hvis man tror på Lukas Larsen, så nytter det naturligvis heller ikke noget at sætte spillere foran ham, som kun er marginalt bedre. Så hvis den rette ikke var tilgængelig, så er jeg fint tilfreds med de to vi har.
Og så kan positionen som venstre back også dækkes af føromtalte Sean Klaiber, mens utrættelige Sebastian Sebulonsen kan tage sig af højre backen.
Godkendt vindue, men på med arbejdstøjet
Alt i alt, så er vinduet godkendt. Der er blevet tyndet lidt ud i truppen, mens man har formået at holde fast i de største salgsobjekter, ligesom der er blevet købt spændende ind til den mest kritiske position.
Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om, at det nok ikke bliver ved at gå med Mathias Kvistgaarden i Brøndby. Han er solgt til sommer, er jeg overbevist om, og hvem skal træde i hans sted?
Derudover, så mener Tipsbladet jo at vide, at Clement Bischoff skifter til Brighton til sommer, og at aftalen allerede nu skulle være på plads. Jeg synes, det er hammerærgerligt, at vi ikke formår at holde fast i Clement i lidt længere tid, da jeg kun tror på, at han ville blive mere værd. Det var dog forudsat, at han havde en længere kontrakt.

Den måske lidt lavere indtægt kan ende med at blive prisen for, at der var så meget uro omkring stillingen som fodbolddirektør i Brøndby. For havde CV eller måske Scott McLachlan formået at forlænge med Clement Bischoff i efteråret, så havde han været endnu mere værd, og måske havde vi også haft mulighed for at holde lidt længere på ham.
Når det så er sagt, så er det jo fint, at Benjamin Schmedes får smedet, mens jernet er varmt, for en kontraktforlængelse bliver nok ikke nemmere af, at Brighton står klar med checkhæftet. Og så er den sydengelske klub nok heller ikke det værste sted at have en ung offensivspiller med en videresalgsklausul rendende.
Men lad det være en reminder til Schmedes om, at der skal forlænges med de unge spillere i god tid, hvis vi tror på dem.
Så Benjamin Schmedes må i arbejdstøjet, for selvom det peaker i transfervinduerne, så er det i mindst lige så høj grad forberedelsen til vinduerne og forlængelserne, der viser, hvad en god sportschef er gjort af.
Men nu er der snart Superligafodbold igen, og jeg mener, Brøndby går ind til forårssæsonen med en stærk trup og et solidt sportsligt setup på gangene på stadion og på træningsbanen.

LIVE
VM-LIVE: Senegal tager første stik
DAGENS SPILFORSLAG
Gammelmandsbold i Toronto
Forstår intet af Bisseck-beslutning
NYHEDER
‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’
MEDIE
Steve Cooper med stor beslutning
LIGE NU
Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TOPNYHED
AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg
LIVE
TransferLIVE: Spurs betaler 804 millioner kroner
TOPNYHED
Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub
TOPNYHED
Tullberg teaser for transfer
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
AGF-scoop: Hijackede transfer
OPTAKT
Portugal – Kroatien
NYHEDER
Brøndby bekræfter: Køber stortalent
EKSKLUSIVT
‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
AVIS
Dialog med Brøndby – er dette prisen?
TRANSFER
De køber ham for 740 mio.
TRANSFER
De tager ikke med FC København på træningslejr
TRANSFER
‘Det er en interessant spiller’
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
Giver FCK-emne transferråd: ‘De betaler også mere’
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
NYHEDER
Steinlein troppede op i særlig Gucci-sko
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
MEDIE
Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson
TRANSFER
Til lægetjek i Danmark: FCM betaler ‘pænt beløb’
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub
NYHEDER