Arh…. Kaffen den smagte altså ekstra godt her til morgen. Perfekt afmålt med sejrens sødme og rivalernes bitterhed. Mandag morgen efter en derbysejr er altså de bedste af slagsen.
Og sikke en kamp, vi fik os i går. Eller ret beset er det vel mest de sidste 10 minutter, der vil blive husket, men dem glemmer vi formentlig også sent. For sikke et drama. Et drama, som endda endte med at blive toppet efter slutfløjt, da Patrick Pentz med spredte arme, buk og tungen ude ad munden smed tændstikken, der antændte bålet.
I et virvar af spillere, trænere og kontrollører blev der uddelt alt fra krammere til skaller, og resultatet heraf blev altså tre røde kort – alle tre til målmænd. Og havde dommer Putros været bare lidt mere striks, så kunne der nok snildt have været faldet mindst det dobbelte antal røde kort.
Patrick Pentz skal givetvis holde sig for god til at markere sig, som han gjorde foran B-tribunen. Særligt, når han har et gult kort i forvejen. Men hvor mange gange har vi ikke set den slags? Fra begge hold endda. Hvis man ikke må det i et derby, hvad må man så?
Dertil kommer Thomas Mikkelsens røde kort, som jeg kan forstå, at Brøndby har forsøgt at appellere. Det får de vist ikke meget held med, da han jo netop ikke er aktiv spiller på banen og derfor skal holde sig helt væk, hvis jeg har forstået reglerne korrekt. (Her kommer de manglende yderligere røde kort fra Putros i spil, for Mikkelsen var bestemt ikke den eneste spiller, der ikke var på banen, da dommeren fløjtede af, som blev en del af tumulten, men lad nu det være.)
Det bliver derfor spændende at se, hvem af de unge Brøndby-målmænd, der kommer til at vogte målet på langfredag, når man tager imod FCN på Brøndby Stadion.
Til sidst kommer selvfølgelig Diant Ramajs røde kort, som der næppe kan være nogen diskussion om. Spørgsmålet er vel nærmere, hvor lang en karantæne, han får, for han slipper vel næppe med to dage på tribunen. Måske kan han ovenikøbet dele forsvarsadvokat med sin holdkammerat Huescas, da Københavns Politi angiveligt har modtaget en anmeldelse om et voldsforhold. Så langt når det dog næppe, men kønt var det bestemt ikke.
Hvor lang karantæne bør Diant Ramaj få?
0 Votes
Køn var kampen ikke
Køn var fodboldkampen, som det jo trods alt burde handle om, heller ikke. Og det var da også kun to gevaldige forsvarsbrølere (og bevares – et virkelig flot skud af Achouri), der gav målene, inden det hele eksploderede i saksespark på stolpen, straffespark og ballade i de sidste minutter.
Status er nu, at FCK ligger nummer et med et enkelt point ned til FCM, som de møder skærtorsdag i Herning. Fire point bag FCM ligger Brøndby, som med tre sejre i træk har spillet sig selv ind i medaljestriden – og vel potentielt også mere end det.
Jeg har dog ikke været synderligt imponeret af Brøndby på trods af de tre sejre. Men det handler selvfølgelig også om at vinde de grimme kampe, hvis man skal være med, hvor det er sjovt, og det har man nu gjort tre kampe i træk.
For der var vel ingen, der sådan rigtig havde kunnet klage, hvis Brøndby havde stået med tre uafgjorte som indledning på slutspillet, og så havde sæsonen nok handlet om pokalen fra nu af. Men nu skal man da gå efter det og se, hvor langt det kan bære.
Hvis det skal blive til et rigtig sjovt forår for Brøndby, så kræver det dog, at Mathias Kvistgaarden undgår de skader, han er forfulgt af, og så skal Patrick Pentz, når han har udstået sin straf, finde det storspil frem, som gjorde ham til Østrigs førstekeeper under sidste sommers EM. Men så kan det meste altså også lade sig gøre, for de to hold, der lige nu ligger over Brøndby, udviser ikke ligefrem skræmmende mesterskabsstyrke.
Jeg tror ikke på, at det kan bære hele vejen, men det ville da være dumt bare at give op allerede. Bolden er som bekendt rund, og større mirakler er da trods alt sket, end at et forspring på fem point bliver hentet på syv kampe.
Men nu handler det om at nyde mandagen. For solen er gul, og himlen er blå. Og kaffen smager stadig skønt.
Tak for kaffe, for et derby, siger jeg bare.

LIVE
TransferLIVE: FCK bekræfter – her skal han spille
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
LIVE
Superliga-LIVE: Godt AGF-nyt
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
FC København bekræfter transfer
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
TIPSBLADETS DOM
Han er den nye Superliga-juvel!
NYHEDER
FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah
EKSKLUSIVT