- I et svagt øjeblik kan man godt misunde FCK

Så starter Superligaen igen. Og sikke en start, vi får forærende. Derby i Parken i mesterskabsspillets første runde.

Jeg elsker at hade derbyer – eller omvendt. Det er kampe, der er forbundet med så mange følelser – fordi der er mere end tre point på spil.

Jeg er opvokset i København, og kampene mod FCK har derfor altid været ret afgørende for, hvordan mandagen tog sig ud, da mange af mine venner, kollegaer osv. holdt med FCK.

Da jeg var yngre, kunne vi sagtens tage på stadion og se de kampe sammen på ”neutralt” afsnit. Med henholdsvis Brøndby- og FCK-halstørklæder, -trøjer eller lignende på. På begge stadions. Den slags kan man ikke mere, og det er jeg virkelig ærgerlig over.

Det venskabelige drilleri med kollegaer og venner, der følger med kampene, er en stor del af opgørene for mig. Men det skal også helst blive på det niveau. Det gør det desværre ikke altid, og det er grunden til, at venner, der holder med hvert sit hold, ikke rigtig kan se den kamp sammen på stadion længere. Det er jeg meget ærgerlig over.

Når det så er sagt, så har den intensiverede rivalisering fansene imellem jo også resulteret i nogle vanvittigt flotte tifoer, som bliver bedre og bedre hvert år, og kulissen om kampene er af høj klasse.

Jeg håber på et rigtig godt derby – naturligvis med en Brøndby-sejr - men mest af alt på et, hvor vi kan nøjes med at tale om tifoer, kulissen og kampen på banen i positive vendinger og ikke så meget om uroligheder, anholdelser og dets lige.

Morten Svan

Brøndby IF-fan

Rivaliseringen
Jeg hader ikke FCK – eller jo - de par gange om året, hvor vi spiller mod dem, kan jeg måske godt svinge mig derop. Men jeg kan generelt ikke ret godt lide dem. Mange af mine bedste venner er store FCK-fans, og jeg har selv tidligere arbejdet som sportsjournalist og interviewet spillere og trænere på 10’eren og i Parken efter kamp. Det giver et lidt mere nuanceret billede af FCK og deres fans end rendyrket had 24/7. Der må jeg nok indrømme, at jeg ikke kan svinge mig op.

Jeg indrømmer dog meget gerne, at det er den klub, jeg mindst kan lide i Superligaen. Jeg synes dog også, ligaen ville være et kedeligere sted uden dem og uden derby. Men de behøvede måske ikke at vinde helt så meget eller være så gode i Europa.

Det kan man da – i et svagt øjeblik – godt misunde en lille smule.

De har derudover været gode til at udnytte den fodbold- og oplevelsestrang, der opstod efter EM i 2021 og Covid-19, samt at de ligger midt i København og har Metroen lige i baghaven. Det har de været enormt dygtige til at arbejde med kommercielt, og det har de nydt godt af. Der må jeg sige, at de umiddelbart er meget langt foran Brøndby. Og det er nok det, jeg misunder dem allermest.

Kampens betydning
Som så mange gange før, så er det med nogle lidt blandede følelser, jeg går ind til kampen.

På den ene side, så glæder jeg mig jo enormt meget til de her kampe, men på den anden side så er jeg ekstremt nervøs. Der er så meget nerve i de her kampe, at det er tæt på helt umuligt at spå om, hvad der kommer til at ske – og betydningen er ikke til at tage fejl af.

Det er nogle gange blevet sagt, at det er lige meget, hvor klubberne ligger i tabellen, når der skal spilles derby. Det er kun næsten rigtigt. For der er altid gang i den på og uden for banen. Men selvfølgelig betyder det mere, når klubberne begge ligger i toppen. Det er da klart!

Og endelig er det sådan igen! Kampen i Parken bliver ikke direkte mesterskabsafgørende, men den kommer i høj grad til at definere, hvordan resten af mesterskabsspillet skal gribes an for de respektive klubber. Skulle Brøndby vinde kampen, så ligger man enten som nummer et eller nummer to, men man har derudover distanceret FCK på tredjepladsen med fem point. Og det må unægteligt være en fordel.

Jeg går ind til mesterskabsspillet med et håb om, at vi kan være med hele vejen til den 26. maj – forhåbentlig med Brøndby som danmarksmestre. En sejr i Parken vil være et vigtigt skridt på vejen dertil. Men det er heller ikke sådan, at et nederlag er det samme som, at vi skal glemme alt om det og forberede os på at skulle spille den famøse cirkuskamp mod vinderen af bund seks.

Toppen er historisk tæt, og jeg tror, at den trio, der har lagt sig som førerhunde i Superligaen, kommer til at slås og skifte pladser på kryds og tværs op til flere gange, inden vi finder en vinder.

Brøndby har givet sig selv gode forudsætninger for at spille med om mesterskabet, og jeg synes også, at vi har vist spil, der tydeliggør, at det er helt berettiget, at vi ligger, hvor vi gør. Så må vi se, hvor langt det kan bære. Først og fremmest gerne som minimum point i Parken i derby-åbningen af mesterskabsspillet.

Jeg håber på et rigtig godt derby – naturligvis med en Brøndby-sejr - men mest af alt på et, hvor vi kan nøjes med at tale om tifoer, kulissen og kampen på banen i positive vendinger og ikke så meget om uroligheder, anholdelser og dets lige.