Et transfervindue kan som fan være forbundet med næsten urimeligt høje forventninger. For man skal jo naturligvis være i stand til at hente en angriber, der laver 10+ mål i sæsonen, det er klart.
Derudover skal der altid gerne være en stjernekeeper eller en forsvarsgeneral med international toperfaring på blokken. Herudover må man selvfølgelig heller ikke glemme, at man skal hente den kreative publikumsfavorit og ikke mindst den unge talentfulde midtbanespiller, der skal skydes afsted for 50 mio. næste sommer!
Og nå ja, så skal der også ryddes betimeligt ud. Floppet der ikke slog til og den løntunge langtidsskadede skal ud, ligesom alle metervarerne på bænken skal sendes til Hobro og omegn. Og så man jo for guds skyld heller ikke sælge nogen stjerner!
Foruden de konkrete forventninger til spillernavne, så er der jo også mængdespørgsmålet. På den ene side vil mere altid have mere. Så snart én spiller er præsenteret, tænker man straks, hvornår kommer der mere?! Og var det bare det!? Man bliver hurtigt skuffet, hvis der ikke hele tiden er rygter, teaseres og artikler om dette og hint. Man bliver en dopamin-hungrende transfer-junkie.
Men på den anden side må der jo for guds skyld heller ikke gå Cirkus Horsens i den, hvor man bare henter i øst og vest, og inden du ser dig om, så står der 12 nye spillere. Man vil jo ikke signalere galehus, vel?
Forventninger er der nok af, og dette pres er Mads Agesens første benspænd. Det næste kommer jeg til.
Kunne man have drømt om en ny 9’er? Måske ja. Kunne man have sagt farvel til flere, måske en Said, som virker langt fra holdet og tidligere forhåbninger? Måske også det. Men alt i alt mener jeg ikke, at man kan tillade sig, at være andet end tilfreds som Viborg fan.
Peter BirchViborg FF-fan
De nye drenge i klassen
Lad os zoome lidt ind på Viborgs transfervindue og se, hvad der egentlig er sket. Man var hurtigt ude med at konvertere Isak Jensen lejekontrakt til en permanent en af slagsen. Det var utvivlsomt noget, som alle kløverfans var tilfredse med, da Isak vel ret beset var vor bedste mand sidste sæson.
Herefter fulgte Oscar Hedvall og Charly Nouck relativt hurtigt efter. Førstnævnte blev hentet ind som reserve for kløversønnen Lucas Lund, men har så vist sig stærkere end først antaget, og det tyder på, at vi har en reel målmandsduel. Charly Nouck er på papiret også en flot signing, der med en ung og spændende profil passer som fod i hose ind i klubbens strategi.

Herefter var vinduet præget af lidt stilstand, hvor Agesen kom til at lide under det ekstraordinære pres, han har på skuldrende. Han er Jesper Fredbergs efterfølger. Det er Agesens andet benspænd. Fredbergs metier behøves vi ikke at opremse, de taler for sig selv, men Fredbergs rungende succes som sportschef med dertilhørende flotte handler og resultater har sat et næsten umenneskeligt pres på Agesen.
Hvornår kommer den nye Grot? Leemans er aldrig blevet ordentligt erstattet, og sådan kunne man blive ved. Viborg-fans hungrer efter den næste nye stjerne, som Fredberg var så knivskarp til at finde – selvom det retfærdigvis skal siges, at han også havde sine forbiere. Agesen er kort sagt slave af Fredbergs enorme succes.
Tiden gik pludseligt meget stærkt, sæsonen gik i gang, og vi så mildest talt ikke prangende ud i de første kampe. Hvad fanden sker der, tænkte man.
Som en trold af en æske blev Thomas Jørgensen dog præsenteret, hvilket var meget overraskende og positivt! T"J" var lidt af en åbenbaring sidste forår, da han var udlejet til den synkende Hvidovre-skude, og med FCK’s ”tissen-i-bukserne-klausul” om at kunne tilbagekøbe ham senere ved at matche potentielle bud fra andre klubber in mente, så tror jeg, at vi har lavet en rigtig god handel.
Agesen skulle derudover vise sig, at have et virkelig stærkt es i ærmet. Rygterne svirrede om, at en tidligere helt skulle melde sin ankomst. Og ganske rigtigt! Justin Lonwijk er tilbage i domkirkebyen, mine damer og herrer! Justin er hentet ind på en lejekontrakt, men med en mulig købsoption (som jeg forstår det).
At man kan hente ham hjem er det jeg vil betegne som en ”tis-transfer”* (definition på en tis-transfer i bunden af denne tekst, red.). Justin er om nogen symbolet på den succesfulde tur, som Viborg har været på de senere år, og hvis han kan finde noget af fordums styrke frem, så er det en helt vanvittig god signing.
Defensiven har set shaky ud, og derfor blev norske Ivan Näsberg hentet ind fra PAOK på falderebet. Der var lidt murren i Viborg-krogene om, at han ikke havde spillet så meget de senere år, men manden kommer trods alt fra de græske mestre, så hvis han havde 40 kampe under bæltet fra sidste sæson, så var det måske ikke Viborg, han var skiftet til. Før PAOK var Ivan i Vålerenga med mere end 150 kampe som defensiv ankermand. Jeg er mere end tilfreds med den signing.

Konklusionen
Godt så, jeg lægger sammen og trækker fra. Ind er kommet tre unge danskere, der alle har et åbenlyst potentiale, hvor man samtidig også kan forvente at de kan gøre en forskel på holdet allerede i indeværende sæson. Hertil er ingen af de tre, Isak Jensen, Charly Nouck og Thomas Jørgensen, fyldt 21. Stor pil op.
Ind er ligeledes kommet en reservekeeper i Oscar Hedvall, som i skrivende stund må regnes for at være førstekeeper. Lonwijk-signingen er Agesens magnum opus i dette vindue og behøver ikke flere ord.
Slutteligt har vi i Ivan Näsberg fået en erfaren herre ind til defensiven, som er lige præcis det, vi helt åbenlyst har manglet, når man ser på sæsonens foreløbige kampe. Som parentes bemærket har vi også fået den dejlige Viborg-knægt Sofus Berger hjem fra et succesfuldt lejeophold i Fredericia, men hans rolle blafrer som en ubekendt i vinden, og han holdes desværre pt. ude med en skade.
På afgangssiden har man ligeledes fået sagt farvel til bl.a. Jamie Jacobs der aldrig blev den nye Leemans, Ndione, som har været et decideret angrebsflop, samt er en række yderligere spillere uden nævneværdig tyngde blevet solgt eller lejet ud.
Kunne man have drømt om en ny 9’er? Måske ja. Kunne man have sagt farvel til flere, måske en Said, som virker langt fra holdet og tidligere forhåbninger? Måske også det. Men alt i alt mener jeg ikke, at man kan tillade sig, at være andet end tilfreds som Viborg fan.
Truppen er trimmet, man har formået at holde på de vigtigste spillere, og samtidig er Agesen lykkedes med at hente både unge dygtige talenter, samt mere etablerede spillere, der kan bidrage med ro, rutine og erfaring. Viborg står utvivlsomt bedre nu, end før vinduet åbnede.
Mads Agesen, du har i den grad bestået transfervinduet, nu er det helt store spørgsmål, om træneren formår at forløse holdets åbenlyse potentiale. Hvis ikke vi gør os komfortabelt fri af hængedyndet omkring Lyngby, AaB og Sønderjyske og Jyllands håbløse rubin, Vejle, så peger pilen på manden med dirigentstokken og ikke på orkesteret. Jakob Poulsen, du er til en meget vigtig eksamen i denne sæson, så jeg håber du har forberedt dig godt!
*En tis-transfer skal forstås som en transfer, hvor man tisser lidt på sin konkurrenter ved at hente en spiller, som nok burde være på en større adresse.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

LIVE
TransferLIVE: Superliga-klub køber angriber
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
LIVE: FC København er videre i Conference League
NYHEDER
Vildt Superliga-rygte afvises
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
AVIS
De vil have Jelert
LIVE
Superliga-LIVE: Her er AGF-truppen
BIZART
Færdig i dansk klub efter 55 dage
MEDIE
I Brøndby-dialog – nu melder storklub sig på banen
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
Her kan du se FC København mod FC Polissya
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
EKSKLUSIVT
Vejle sikrer stortalent foran store hold i Europa
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
MEDIE
Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni
MEDIE
Jagter dansk landsholdsspiller
TRANSFER
Dansker i rekordtransfer
NYHEDER
Superliga-klub bød millioner – tager til Portugal
MEDIE
Har budt en milliard
TRANSFER
Slår transferrekord for Superliga-angriber
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Endnu et forbund i kødet på FIFA
MEDIE
Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha
MEDIE
Surt show – dumpet!