Kan I huske Kasper Dolbergs allerførste seniormål?

Fraregnet tre korte Superliga-indhop for Silkeborg IF var det også hans allerførste seniorkamp. Angriberen fra Voel var 18 år gammel og netop rykkede op i førsteholdstruppen i Ajax, da han startede inde i en Champions League-kvalifikationskamp mod PAOK. Dolberg spillede, som om han aldrig havde bestilt andet og dundrede Ajax’ 1-0-mål over stregen efter at have taget et par træk ind i banen.

Dér begyndte en hype, hvis lige vi ikke havde set i Danmark meget længe. Danskerne elskede deres nye stortalent, der fulgte det første mål op med en fremragende sæson i Holland og også fik landsholdsdebut. Dolberg scorede mål, mange af dem virkelig flotte, han havde strålende fysik og teknik, og han virkede fuldstændig upåvirket af sin succes. Han var iskold – og vi elskede ham. Med til historien hører det også, at der måske ikke var så meget andet at glæde sig over i dansk fodbold dengang i Åge Hareides første år som landstræner og oven på Morten Olsens skuffende sidste tid. Danmark havde brug for Dolberg; brug for noget at glæde sig over og håbe på.

Siden gik det, som det er gået med så mange andre fodboldtalenter, danske såvel som udenlandske. Dolberg dykkede. Han blev ikke den nye Elkjær, Zlatan eller Van Basten, som han ellers var blevet sammenlignet med i den første tid. Den første sæson i Ajax var den bedste, han blev ikke købt af en storklub, men skiftede i stedet til Nice, hvor han har gjort det hæderligt, men ikke mere. Og så dalede hypen. Andre talenter kom til og begejstrede – var Jonas Wind måske egentlig ikke et større talent, blev der pippet?

Men lørdag aften var Kasper Dolberg tilbage på sin gamle hjemmebane i Amsterdam. Han var tilbage, punktum. 1-0-målet var klassisk Dolberg; et par træk og så en indlysende inderside over det lange hjørne. Det var som at se den 18-årige Dolberg igen. I det øjeblik lignede han verdens bedste angriber; så nemt så det ud. Kort efter var han ved at score med ydersiden på et indlæg fra Mæhle, som Dolberg så ud til at læst, inden bolden var slået. Og i anden halvleg scorede han så til 2-0 med et stensikkert hug ind i samme mål som dengang mod PAOK. Og lige så opløftende var spillet ude i banen. Han startede med et par boldtab, men siden spillede han sikkert og med hurtige, teknisk flotte førstegangsafleveringer.

Kasper Dolberg spillede mod Wales den kamp, vi havde drømt og håbet om at se ham spille i fem år. Der var endda nok nogen, der havde opgivet tanken, om at det nogensinde skulle blive så godt, som det var denne aften på Johan Cruijff Arena. Denne skribent havde nok, hvis jeg skal være helt ærlig.

Dolbergs historie er både historien om, at vi skal være varsomme med at overdynge vores store talenter med alt for meget pres og hype – men også om, at vi ikke skal opgive dem for tidligt, specielt ikke når de kun er 23 år gamle og indeholder et kæmpestort råmateriale.

Måske Kasper Dolberg nu er tilbage på sporet mod verdensklasse. Måske han aldrig igen kommer til at spille så god og afgørende rolle i en vigtig landskamp. Uanset hvad har han sparket Danmark i en EM-kvartfinale. Det er der ikke mange, der når på en hel karriere.

Blog: Drømmen om Dolberg