Lederen er fra Tipsbladet fredag – du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet hver fredag.
Om to ugers tid må Superliga-klubberne og deres kolleger i Europa og mange andre steder i verden igen købe og sælge spillere.
Der skal jagtes spillere til at nå sæsonens målsætninger, nogle skal sælge for at få skiftet ud i trupperne eller få tiltrængte kontanter til at betale regningerne, kontrakter bliver forlænget i disse dage for at undgå, at spillere ryger på markedet, og i snart sagt alle handler er der involveret mindst én og i nogle tilfælde adskillige agenter.
Agenter er nogen, der får 5-10 procent af en spillers løn, ikke?
Forkert, i hvert fald i de seneste mange år.
Da DBU offentliggjorde de samlede agentbetalinger i de danske klubber for 2020, var der 16,7 millioner kroner i betalinger fra spillere til agenter.
Klubbernes betalinger til agenter var 50,5 millioner kroner, altså tre gange så meget som spillernes betalinger.
En hurtig udregning her på redaktionen viser, at der i alt blev betalt 321 millioner til agenter i dansk fodbold fra begyndelsen af 2015 til slutningen af 2020, og det beløb har været i kraftig stigning fra år til år, siden agentreglerne blev liberaliseret i 2015.
Nu bliver der slået tilbage fra fodboldforbundene og alle aktører på nær agenterne.
I flere år har FIFA arbejdet på en større reform, der skal lægge loft på agenthonorarer, og som skal forbyde agenter at repræsentere mere end én part i en handel, noget der især i udlandet sker overraskende ofte.
Reglerne havde muligvis allerede været indført, hvis det ikke havde været for coronavirussen, der forsinkede en masse reformarbejde i FIFA, men det kunne lade til, at ændringerne kommer allerede i slutningen af 2022.
De store agenter som Mino Raiola og Jorge Mendes, der hiver store millionbeløb i kassen på det helt frie marked, er naturligvis rasende over forslaget, og allerede for et år siden skød nogle af de største agenter i verden tilbage mod fodboldmyndighederne ved at få deres klienter til at poste nærmest identiske tekster og billeder på deres sociale mediekonti med kritiske spørgsmål om brugen af spillernes imagerettigheder til eksempelvis computerspil.
Der kommer mere af den slags i den kommende tid, hvor forhandlingerne om de nye regler går ind i slutfasen, og debatten kunne også meget vel blusse op her i Danmark, hvor honorarerne gik fra omkring 30 millioner kroner i 2015 til toppunktet 75 millioner kroner i 2019, hvor transfermarkedet toppede få måneder før coronavirussens fødsel.
Det er fuldstændig på sin plads, især at få afskaffet muligheden for dobbeltrepræsentation, og stod det til mig, måtte man også som agent vælge, om man repræsenterer klubber eller spillere, så man ikke om mandagen forhandler en kontraktforlængelse på vegne af en spiller, og tirsdag får honorar af selvsamme klub for at hjælpe med scoutingarbejde eller forhandlingerne om købet af en anden spiller.
Bare tænk på den enorme indflydelse, Mino Raiola har på sine spilleres karrierer, som i tilfældet med Erling Haaland og Dortmund, der gennem diverse aftaler ser ud til at have placeret den unge nordmands klubkarriere i Raiolas hænder, da Dortmund nikkede ja til betingelser ved købet af Haaland fra Salzburg i januar 2020, som andre topklubber ikke ville gå med til.
Men jeg kan også få den tanke, at betalingerne bare flytter og bliver struktureret på en anden måde, så de stadig er lovlige og fungerer på samme måde som i dag, eller alternativt bliver gemt af vejen i udlandet.
Og man skal passe godt på med bare at fejre det her som en sejr for fodbold over nogle griske agenter, der ikke tilfører fodbold noget godt.
Agenterne og de store betalinger, især omkring topklubberne i både Danmark og udlandet, er først og fremmest gatekeepere for førnævnte topklubber, så klubbosserne er sikre på at være førstevælgere på spillermarkedet.
De stigende agenthonorarer og agenters indflydelse har været til gavn for topklubberne, der gerne vil gøre fordelingen af de bedste spillere til et spørgsmål om at have flest penge, og om at have et godt forhold til en relativt snæver kreds af agenter, der kontrollerer markedet gennem enorme formelle og ikke mindst uformelle samarbejdsaftaler.
Så lad være med at falde for topklubbernes glædestårer, når reglerne bliver indført.
De vil i kulissen forsøge at bevare den totale kontrol over spillermarkedet, nu hvor det ikke bare kan foregå via repræsentationsaftaler med agenterne.
Hold godt øje med især kampene i Premier League og den skotske liga, når I udfylder tipskuponen og planlægger tv-weekenden i de kommende timer og dage. Premier League og de lavere rækker i England var torsdag ramt af indtil flere coronaudbrud, og det er uvist, om der kommer flere aflysninger i de kommende timer og døgn.

LIVE
Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
Her kan du se Debrecen mod FC København
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
EKSKLUSIVT
Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
NYHEDER
Tre vender tilbage for FC Midtjylland
LIVE
TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
AVIS
Dansk angriber sat til salg
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER