Dialog og stemning frem for awaykort

Awaykortet er ikke en hensigtsmæssig løsning for dansk fodbold. Det vil skabe en kile mellem de danske klubber og de mange fans, der gerne vil den positive fankultur. Resultatet af awaykortet kan meget vel blive, at kampene vil mangle intensitet og atmosfære, og rent kommercielt kan det vise sig at være en katastrofe for Superligaens markedsværdi. Klubberne burde lytte til sine fans og inddrage dem i løsningen af problemerne omkring kampafvikling.

I løbet af perioden 2010-2012 blev en række kampe mellem FCK og Brøndby ramt af sikkerhedsmæssige tiltag som tvungen registrering, bustransport og fingeraftryk. Tiltagene var en konsekvens af vedvarende fan-uroligheder. Fansene svarede igen ved at boykotte Københavner-derbyet, da de fandt tiltagene ude af proportioner. I perioden 2010-2012 blev disse ellers legendariske kampe gennemført i stemnings- og menneskeforladte rammer. På et tidspunkt blev det for meget for både klubber og fans, der satte sig ned sammen og diskuterede, hvordan man kunne få atmosfære tilbage på tribunerne på en tryg måde. Ved kampen i Parken d. 21.10.12 var stadion igen fuld af liv og stemning. Carsten Werge udtrykte sin begejstring på TV3+:

Og når man tænker på, hvordan der IKKE var stemning herinde for godt og vel to måneder siden, da de to klubber mødtes i den første del af Superligaen, jamen så er det jo herligt at sige ‘velkommen hertil’, for det her er festligt, der er dobbelt så mange tilskuere i forhold til for to måneder siden [… ] det er virkelig en “revivial”, som vil noget, med tifoer i begge ender […] Disse klassiske opgør mellem FC København og Brøndby er jo virkelig noget, som dansk fodbold har brug for.”

Reporter Rasmus Lund fra TV3+ var ligeledes rørt over oplevelsen allerede inden kick off:

Det er meget meget lang tid siden, at jeg har oplevet noget lignende… altså en stemning – bare til opvarmningen har der været fuld tryk på… Det her, det bliver for sindssygt!”

Kampens fredelige afvikling blev efterfølgende hyldet som et resultat af dialog mellem fans, politi og klubber.

Nu er klubberne og Divisionsforeningen blevet enige om nye restriktioner. Denne gang går det ikke kun ud over FCK og Brøndby, da alle danske klubber ved starten af sæsonen 15/16 skal indføre et awaykort. Awaykortet betyder, at man som tilskuer på udebaneafsnittet skal registrere sig med navn, adresse og cpr-nummer for at blive lukket ind.

Forkerte signaler

Fra fans over hele landet lyder der kritik af awaykortet. Meget er allerede blevet sagt; at man skyder gråspurve med kanoner, at det er populistisk signalpolitik, og at man kriminaliserer danske fodboldtilhængere. Budskabet, man sender til Hr. og Fru Danmark, er, at det er farligt at gå til fodbold i Danmark, selvom statistikken siger noget andet.

Dialog er vejen frem

Det er ærgeligt, at klubberne ikke har kunnet skabe sikkerhedsmæssige foranstaltninger, skabt på baggrund af dialog med fans. Fansene er en del af klubberne. Klubberne bør derfor lytte til sine fans og engagere dem i sådanne beslutninger. Fans har værdifuld viden om kulturen og strukturen i fan-miljøerne. Inddrag dem, og giv dem indflydelse, når der skal skabes stemning og fest på stadion, og inddrag dem, når der skal løses problemer. Hvis de er en del af af problemerne, er de også en del af løsningen. Når klubberne inddrager sine fans, får de dermed en masse ambassadører, der vil kæmpe for klubben og bruge deres tid og penge på klubbens omdømme. Omvendt, når fansene bliver vendt ryggen, bliver de frustrerede og modarbejder – fx via boykott af kampe og nedlæggelse af tifo-arbejde.

Danske og internationale forskere har i mange år peget på, at vejen til at sikre afviklingen af store begivenheder som fodboldkampe og demonstrationer er via dialog. Konceptet om dialog benyttes fx af politiet i Holland, England og Sverige. Også i Danmark forsøger politiet at tale med fans både før og under afviklingen af fodboldkampe, ligesom de prøver at undgå at slå fredelige fans i hartkorn med få uromagere. Ofte er resultatet, at fansene betragter politiets tilstedeværelse som legitim, at de ikke ser politiet som en fjende og modsætning. Det centrale i den sammenhæng er, at klubber, fans og politi arbejder sammen om at skabe sikre rammer, og at alle bidrager til at skabe positive forventninger til kampen i medierne frem for at forudsige ballade.

Tidligere har dialog mellem fans, politi og klubber ført til, at fangrupper har udvist intern selvjustits over for personer, der træder ved siden af. Dette kan forklares med, at fangrupperne føler sig respekteret og anerkendt, når man indbyder dem til dialog, og at de derfor vil yde en indsats for at bidrage til den positive fankultur. Derfor er det beklageligt, at et initiativ, der kan vise sig at være så skadeligt for kulturen omkring dansk fodbold, er blevet vedtaget uden at lytte helhjertet til de danske fangrupper.

Awaykort dræber stemning og presser økonomien

De fleste fodboldklubber arbejder på at gøre deres produkt – kampen i weekenden – mere attraktivt for tilskuere og sponsorer. Et centralt virkemiddel i kampen for at levere unikke og attraktive oplevelser er en positiv fankultur, der bidrager til farverige og festlige rammer. Oplevelsen af at komme på et fodboldstadion rummer ikke kun spillet på banen. For mange hører stemning, intensitet og fankultur tæt sammen med fodbold. Med udsigten til fan-boykott af kampe, kan mange stadions i Danmark risikere at mangle den til tider magiske stemning. Det vil betyde, at det bliver svært for en række klubber at levere et produkt, som er attraktivt for eventuelle tilskuere både på stadion og i TV. Færre tilskuere på stadion vil sænke klubbernes match value.

Frygten bør være til at føle på, både for store og små klubber. For FCK og Brøndby er derbyet i København Danmarks største tilbagevendende sportsbegivenhed – en kamp, der placerer den danske fodboldscene på niveau med de største i Europa. Det betyder, at billetter ofte bliver revet væk i ugerne op til kampene. Fangrupperne arbejder på højtryk i mange måneder på fantastiske tifoer, og kampen medfører massiv medieomtale før og efter. Det er en kamp, der er med til at definere klubberne og deres brands. Det virker derfor ikke gennemtænkt, når man igen sætter denne kamp i risiko for at blive udvandet.

Men kortet kommer i lige så høj grad til at ramme de mindre klubber, der lever højt på, at de i løbet af sæsonen møder store hold med mange udebanefans. Fans, der måske bliver væk i den kommende sæson. Når udebanefansene bliver væk, er der måske også lokale fans, der bliver hjemme, da kampene kan komme til at mangle den atmosfære og intensitet, som mange tilskuere og rivaliserende fans kan skabe. Det siger sig selv, at dette kan mærkes økonomisk. Dels på grund af manglende entré-indtægter og øl-salg. Dels på grund af, at man kan forvente mindre støtte fra sponsorer, da der vil være færre til at se deres reklamer på stadion.

Udebliver fans, udebliver festen

For en klub som FC Nordsjælland er det en katastrofe, at de nu står til at miste de festlige rammer ved 2-4 årlige hjemmekampe mod de store naboklubber fra Østerbro og Brøndby. Det er synd for FC Nordsjælland, da klubben gennem længere tid har kommunikeret på en imødekommende måde til fansene af de to klubber, man har fx afholdt arrangementer for udefans foran stadion og sendt positive og velmenende budskaber for at skabe en god stemning op til kampene. FC Nordsjælland, der ikke har så mange tilskuere traditionelt, har brug for disse kampe til at give deres trofaste tilskuere og sponsorer en god oplevelse med et fuldt stadion og festlige rammer. De har brug for de store indtægter, de får ved kampene, og de har brug for kampene for at skille sig ud i forhold til andre underholdningstilbud i området. Med udsigten til massiv boykot fra udefans er den positive dialog mellem FC Nordsjælland og Brøndby/FCK-fans ligegyldig-gjort.

Besøg Sieger Sports Branding – klik her

AVIS ►

Joakim Mæhle i totterne på holdkammerat

KOMMENTAR ►

Trods 3-3: Strategisk brøler til 100 mio, Brøndby!